Tiltalt for simpelt trick: Snød sig til luksusbiler for to millioner

Fem mænd og en kvinde er tiltalt for adskillige bedragerier samt forsøg på bedragerier

Fem mænd og en kvinde er tiltalt for at have bedraget sig til adskilllige luksusbiler. Blandt andet en Audi Q7. Arkivfoto: Jens Dresling
Fem mænd og en kvinde er tiltalt for at have bedraget sig til adskilllige luksusbiler. Blandt andet en Audi Q7. Arkivfoto: Jens Dresling

Et simpelt, men tilsyneladende effektivt trick gjorde, at en 32-årig mand, ifølge anklagemyndighedens opfattelse, i 19 tilfælde havde held med at få udleveret biler, flere af dem i luksusklassen, for en formue, selv om han aldrig havde betalt en krone. Heriblandt en Audi til 303.500 kroner og en Porsche til 199.999 kroner.

I alt er han sigtet for bedragerier for godt 2,2 millioner kroner i forskellige skiftende konstellationer med fem andre.

I yderligere 14 tilfælde lykkedes det, ifølge tiltalen, ikke, fordi sælgeren nægtede at udlevere bilen.

Det fremgår af anklageskriftet mod seks personer, hvor den 32-årige mand, ifølge anklagemyndigheden, er den af de seks, der har været rundt og lave bedragerierne, 'efter forudgående aftale eller fælles forståelse' med de medtiltalte.

Bedrageriet skete ved, at den 32-årige indfandt sig hos bilforhandlere og privatpersoner under påskud af at ville købe en bil.

Meget simpelt
- Og så viser man et screendump på sin telefon af, at man har lavet en straksoverførsel, og så får man i mange tilfælde, ikke alle, udleveret biler og registreringsattest, og så kører man sin vej igen, med eller uden bil. og så viser det sig, at det er en falsk overførsel. At pengene aldrig er gået ind, fortæller anklager specialanklager Anja Lund Liin og tilføjer:

- Dybest set er det meget simpelt, men det er i hvert fald effektivt. For det er lykkedes med mange biler, siger hun.

Af anklageskriftet fremgår det, at det var den 32-årige, der var ude hos bil-indehaverne, af og til sammen med andre personer, hvis sag behandles særskilt, hvorefter de afleverede bilerne eller pengene til nogle af de medtiltalte.

- Er det en større organiseret ting?

- Det er vores opfattelse, at det nok ikke er en ide, der er groet i hans baghave, ham, der er ude og lave det hele. Jeg kan sige, at vi har afgjort en tilståelsessag (i samme sagskompleks, red.) tidligere på sommeren for åbne døre, hvor han sagde, at der nok var noget med noget dummebøde inde over. Vi er i rockermiljøet, siger hun.

Denne mand blev idømt halvandet års ubetinget fængsel, men blev ikke dømt for alle forhold.

Ekstra Bladet har talt været i kontakt med den 32-åriges advokat, Camilla Rønne, som ikke ønsker at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Sagen mod de seks starter i Retten i Roskilde 17. august.

Tiltale: Disse biler er de snydt sig til

Fremgangsmåden for at snyde sig til biler var nogenlunde den samme i alle tilfælde, ifølge anklageskriftet, ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt pengene, ved at vise et skærmbillede af en uægte konto-overførsel. I nogle tilfælde lykkedes det ikke af forskellige årsager.

11. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 138.000 kroner for en Audi Q7 i en bilforretning i Slagelse. Det lykkes at få indehaveren til at udlevere bilen.

11. juni 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at de havde betalt 240.000 kroner for en Chrysler 300 i en bilforretning i Køge. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

12. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 99.000 kroner for en Porsche Cayenne i en forretning i Slagelse. Det lykkedes at få udleveret bilen.

13. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 303.500 kroner for en Audi i en forretning i Nykøbing Falster. Det lykkedes at få udleveret bilen

14. juni 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at de havde betalt 250.000 kroner for en Ford Mustang i en bilforretning i Nykøbing Falster. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

14. juni 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at de havde betalt 275.000 kroner for en VW Caravelle i Nykøbing Falster. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

15. juni 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at de havde betalt for en uidentificeret bil i Roskilde. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

16. juni 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at de havde betalt 101.500 kroner for en Audi i en bilforretning i Hårlev. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

16. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 39.500 kroner for en Mercedes på en adresse i Lundby. Det lykkedes at få bilen.

16. juni 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at de havde betalt 84.500 kroner for en BMW på en adresse i Næstved. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

17. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 50.000 kroner for en BMW på en adresse i Næstved. Det lykkedes at få udleveret bilen.

17. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 50.000 kroner for en Citroën Jumper i en forretning i Herfølge. Det lykkedes at få udleveret bilen.

18. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 77.000 kroner for en Alfa Romeo på en adresse i Greve. Det lykkedes at få udleveret bilen.

18. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 100.000 kroner for en Renault lastbil/autotransporter på en adresse i Viby Sjælland. Det lykkedes at få udleveret campingvognen.

18. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 117.000 kroner for en Mercedes på en adresse i Præstø. Det lykkedes at få udleveret bilen.

18. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 54.500 kroner for en campingvogn på en adresse i Hårlev. Det lykkedes at få udleveret bilen.

21. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 79.800 kroner for en Cadillac på en adresse i Nyborg. Det lykkedes at få udleveret bilen.

23. juni 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at de havde betalt 129.500 kroner for en Ford Mondeo på en adresse i Ferritslev. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

23. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 115.000 kroner for en Mercedes på en en adresse i Tommerup. Det lykkedes at få bilen udleveret.

23. juni 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at de havde betalt 199.000 kroner for en Porsche Cayenne på en adresse i Svendborg. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

23. juni 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at de havde betalt 104.500 kroner for en Audi Q6 på en adresse i Odense. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

24. juni 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at de havde betalt 139.000 kroner for en autocamper på en adresse i Skibby. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

25. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 199.999 kroner for en Porsche på en en adresse i Dragør. Det lykkedes at få bilen udleveret.

26. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 189.000 kroner for en BMW på en en adresse i Hårlev. Det lykkedes at få bilen udleveret.

Dagene omkring 26. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 220.000 kroner for en Toyota Landcruiser, en Adria campingvogn og en uindregistreret Hyundai Terracan på en en adresse i Asnæs. Det lykkedes at få bilen udleveret.

26. juni 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 169.900 kroner for en BMW på en en adresse i Kalundborg. Det lykkedes at få bilen udleveret.

27. september 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at han havde betalt 45.000 kroner for en Audi på en adresse i Holbæk. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

27. september 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 21.000 kroner for en Citroën C5 i en forretning i Kirke-Hyllinge. Det lykkedes at få bilen udleveret.

30. september 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 31.000 kroner for en Fiat Punto på en adresse i Tappernøje. Det lykkedes at få bilen udleveret.

30. september 2017 - forsøg på bedrageri: Ved at have forsøgt at fremkalde den vildfarelse, at han havde betalt 20.000 kroner for en VW Boro på en adresse i Præstø. Det lykkedes ikke at få bilen udleveret, fordi en person nægtede at udlevere bilen.

2. oktober 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 85.000 kroner for en Mercedes på en adresse i Tølløse. Det lykkedes at få bilen udleveret.

3. oktober 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 35.000 kroner for en Peogeot 206 på en adresse i Lille-Skensved. Det lykkedes at få bilen udleveret.

1. november 2017 - bedrageri: Ved at have fremkaldt den vildfarelse, at de havde betalt 42.500 kroner for en VW Passat på en adresse i Præstø. Det lykkedes at få bilen udleveret.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen