Tiltalt for to drab: Kommer med overraskede forklaring

Hævder at de tog ud til offeret på grund af rygter om børneporno. De fandt intet på stedet

Efterforskerne arbejde intenst ved grusgraven, hvor Kiehn Andersens lig blev fundet. Foto: Per Rasmussen
Efterforskerne arbejde intenst ved grusgraven, hvor Kiehn Andersens lig blev fundet. Foto: Per Rasmussen

RETTEN I NÆSTVED (Ekstra Bladet): Det var en overraskende forklaring, den 43-årige tiltalte for to drab på ældre mænd på to måneder i Ruds Vedby og Vemmelev sidste år kom med, da han med lidt forsigtige vaklende skridt gik hen til vidneskranken fredag.

Venstre fod, der var krydset bag om den anden, rystede ukontrolleret, og han rokkede lidt frem og tilbage, mens han afgav forklaring. Men hans svar kom med klar stemme. 

 Se også: Tidligere OL-svømmer og muskelmand tiltalt: Kondompakker ledte politiet på sporet

Han er tiltalt for at have begået de to brutale drab sammen med en 35-årig ven, og hvor han i grundlovsforhøret forklarede, at han selv slog de to mænd ihjel, men at den 35-årige var med ude ved huset, og i en senere afhøring har sagt, at det var den medtiltalte, der dræbte begge mænd, var hans forklaring i dag en helt anden.

Her er tiltalerne

20. april 2019: Drab i forening på Kiehn Andersen i Ruds Vedby, der var værgeløs, da han blev slået ihjel med massiv stump vold mod halsregionen. Han er formentlig blevet sparket og/eller trampet mod hals og ryg, så han fik brud på tungebenet, venstre skjoldbruskplade og begge øvre skjoldbruskhorn samt brud på flere ribben.

Tyveri af offerets haglgeværer og møntsamlinger og brandstiftelse mod hans hus.

Usømmelig omgang med lig ved at have kørt offeret til en sø i Blæsinge i Slagelse, hvor de med en ukendt smal aflang spids genstand stak offeret i maveregionen efter dødens indtræden og fyldte hans tøj med flere sten, så han sank til bunds, og liget blev efterladt på bunden af søen.

1. juni 2019: Forsøg på hjemmerøveri ved i forening at have indfundet sig på adressen og truet offeret med et oversavet jagtgevær til at udlevere kontanter og en riffel, som offeret havde sat til salg via annonceportalen Gul & Gratis. De opgav dog, da de fik oplysninger om, at der var andre hjemme på adressen.

3. juni 2019:  Røveri i forening i Ringsted med henblik på inddrivelse af gæld på 500 kroner, hvor de med vold eller trussel om vold tvang to forurettede til at udlevere et musikanlæg, idet den 43-årige tog kvælertag på det ene offer, hvorefter de tog musikanlægget som pant for pengene, som det andet offer skyldte til en person.

4. juni 2019: Bedrageri ved via en Gul & Gratis-annonce, i forening at have fremkaldt en vildfarelse hos forurettede, idet de tiltalte oplyste, at de ville sende en iPad til personen, hvis han indsatte 2.550 kroner på en konto, uden at de havde til hensigt at sende iPad'en.

16. juni 2019: Drab på Poul Frank Jørgensen i hans hjem på Slagelse Landevej i Vemmelev på Sydsjælland i tidsrummet fra cirka 8.40 til 9.20 ved at have stukket ham med en eller flere skarpe genstande, muligt en eller flere knive. Han fik et omkring seks centimeter dybt stik/snitlæsion, der gik gennem halsmuskulaturen, med overskæring af halsens store pulsåre til følge, hvilket må antages at være dødsårsagen, ligesom de tiltalte tildelte ham ti stiklæsioner i ryggen, hvorefter liget blev efterladt på stedet.

Brandstiftelse mod offerets hus ved anvendelse af brandbar væske samt for usømmelig omgang med lig, fordi liget af Poul Frank Jørgensen blev fundet forkullet på gulvet i soveværelset.

21. juni 2019: Overtrædelse af våbenloven i forening ved på en adresse i Ringsted at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær, ammunition og dele til skydevåben.

Overtrædelse af lov om knive og blankvåben i forening ved at have været i besiddelse af et sværd med en klingelængde på en meter, en kniv i sort skede med halskæde,  tre knive der fremstår som et plastikkort/dankortkniv, et tilvirket stikvåben med søm i den ene ende, seks kasteknive, en sort udfoldelig barberkniv, en  gul hobbykniv og tre kasteøkser.

Overtrædelse af Bekendtgørelse om våben og ammunition i forening ved at have været i besiddelse af et knojern der passer til to fingre og med pyramideformet spids, en hammer, et knojern med plads til fire fingre, et aflangt slagvåben af plastic omviklet med gaffatape

Desuden er den 43-årige alene tiltalt for lov om knive og blankvåben ved på en adresse i Korsør at have været i besiddelse af en springkniv og en push-daggert-halskniv med skede i halskæde.

Kilde: Anklageskriftet

Her fremgik det, at det var en kammerat, som han ikke ville oplyse navnet på, der var med ude hos drabsofferet Kiehn Andersen, og som begik drabet og smed liget i søen.

'Noget med børneporno'
Han forklarede, at han allerede 14 dage tidligere havde været ude hos 68-årige Kiehn Andersen i Ruds Vedby med samme kammerat, der sagde, at den 68-årige havde 'noget med børneporno at gøre'.

Se også: Tiltalt for to drab: Fyldte død mands tøj med sten

- Jeg kan ikke lide sådan nogen (pædofile, red), så jeg ville køre ud og ødelægge alt, hvad han havde af den slags, forklarede og sagde i næste åndedrag:

- Jeg kunne ikke finde noget.

Han beskrev, at Kiehn Andersen åbnede døren, var sød og rar, gav en kop kaffe og grinede lidt ad deres forehavende.

- Kammeraten kigger på computeren. Der var ikke noget. Så giver vi hånden og siger pænt farvel, forklarede den 43-årige.

Men omkring to uger efter var han og den unavngivne kammerat derude igen ifølge den 43-åriges forklaring.

- Ham, der sagde, at han havde børneporno, sagde, at nu var den gal igen, forklarede han.

Igen afviste han at navngive kammeraten.

- Jeg har ikke lyst til at sige det. Der må ikke ske noget med min familie.

På anklagerens spørgsmål om, hvorvidt den unavngivne kammerat var den medtiltalte, svarede han nej.

Han hævdede, at Kiehn Andersen truede dem med et jagtgevær.

I medtiltalts bil
- Så tager min kammerat jagtgeværet fra ham og siger, at han skal se, om han kan finde børneporno, forklarede den tiltalte, der hævdede, at han gik ovenpå, mens den unavngivne kammerat var nedenunder hos offeret.

- Jeg går og leder efter, om jeg kan finde børneporno. Jeg har ikke forstand på computere, så det dropper jeg.

Da han kom ned, lå Kiehn Andersen bevidstløs på gulvet.

- Hvor er din kammerat henne, ville anklageren vide.

- Han står ved siden af. Han siger, at han er besvimet, forklarede den 43-årige og sagde også, at kammeraten lagde armen rundt om halsen på offeret bagfra.

Ifølge den tiltaltes forklaring prøvede han at puste offeret i næsen og munden, uden at det hjalp, og han hævdede, at de derefter lagde ham ind i en Landrover, der tilhører den medtiltalte, for at køre offeret på skadestuen.

- Det var hurtigere at køre ham derop selv, svarede han på spørgsmålet om, hvorvidt de overvejede at tilkalde en ambulance.

På et tidspunkt, lød hans forklaring, konstaterede han, at offeret var død.

- Og så siger han (den unavngivne kammerat, red.), at vi kan ikke køre på skadestuen, når han er død. Så ville vi komme i fængsel. Så siger han, at vi skal skaffe ham af vejen. Han er lidt sur, forklarer han.

- Hvad tænker du om den plan, spørger anklageren.

- Jeg sidder og er meget forvirret. Jeg er meget fuld og tænker, hvad sker der.

Herefter smed kammeraten liget i søen ved Blæsinge grusrav.

- Er din kammerat god til at svømme, spurgte anklageren - formentlig med henvisning til, at den medtiltalte, som anklagemyndigheden mener har begået drabet i forening med den 43-årige, er tidligere elitesvømmer.

- Det ved jeg ikke, svarede han.

I første retsmøde afslørede anklageren, at der blev fundet en uhyggelig liste under ransagningen i det hus i Sneslev, hvor de to tiltalte boede sammen og blev anholdt.

Det umage par er blandt andet tiltalt for to drab og brandstiftelse. Bodybuilderen ses til venstre og den tidligere elitesvømmer til højre. Krimi Tiltalt for drab og brand: Tatoveret med 'hor mord og ildebrand'

Der er afsat ni dage til sagen. Dommen ventes at falde 9. september.

1 af 2 Den 80-årige Poul Frank Jørgensen blev fundet her.
2 af 2 Efterforskerne arbejde intenst ved grusgraven, hvor Kiehn Andersens lig blev fundet. Foto: Per Rasmussen