Tiltalt for tre drab: 'Han er brutal og iskold'

James Schmidt er tiltalt for tre drab, men nægter sig skyldig

Forstå forløbet omkring de tre drab, som James Schmidt er tiltalt for at have begået her. Producer: Lasse Brøndal

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Senioranklager Søren Harbo tegner i sin procedure i sagen mod den tredobbelte drabstiltalte James Schmidt et billede af en 'udygtig mand', der gerne ville være noget ved musikken, men skyldte penge til højre og venstre og i øvrigt har givet dybt utroværdige og skiftende forklaringer. 

- Hans forklaringer er utroværdige og konstruerede, så de passer til de faktiske omstændigheder, han er blevet præsenteret for, sagde Søren Harbo, der kalder drabene på Inez Hasselblad, Peter Olsen og Eva Hoffmeister for koldblodige rovmord.

- Han er brutal. Han er psykopat, han er iskold. Han skal have penge til sin løgnagtige tilværelse med musikvideoer, flyrejser og cocktails. Han er ikke i nærheden af at tjene penge. Det eneste, der tager fart, er hans kriminalitet, sagde anklageren.

Imens sad James Schmidt og lyttede opmærksomt iført en kridhvid skjorte og sorte bukser.

Den 28-årige mand, der førte sig frem som musikmanager, er tiltalt for tre drab på de ældre mennesker i februar og marts sidste år i samme bebyggelse på Østerbro i København og for at have misbrugt og forsøgt at misbruge deres kort efterfølgende. Han nægter sig skyldig i drab, men erkender at have brugt deres kort.

James Schmidt nægter sig skyldig i sigtelser for tre drab på ældre mennesker på Østerbro i København. Privatfoto 112 - 18. maj. 2019 - kl. 11:11 Drabssigtet var manager for deltager i tv-show på DR

Senioranklageren peger særlig på James Schmidts første forklaring i grundlovsforhøret, da han var blevet sigtet for drab på Inez Hasselblad.

- Der er elementer i den forklaring, der stikker totalt ud i forhold til det, vi har hørt her i retten og i forhold til sagens bevisligheder.

Søren Harbo tegnede et billede af en mand, der i den psykologiske erklæring er ude af stand til at sætte sig ind i andres følelsesliv, er svært afvigende og har gennemgåede psykopatiske træk.

- Det var ikke nok at stjæle deres dankort, de skulle også dræbes, sagde Søren Harbo, der sagde, at James Schmidts personlighed viser, at 'den nåde viser han ikke de ældre mennesker'.

- Vi ved, at han ser sig selv som en musiker og dygtig manager. Sagen er den, at han er udygtig. Han tjener ikke de penge, han påstår. Han lyver over for bekendte og samarbejdspartnere, han har hverken den uddannelse, han påstår, og han har ikke millioner til sin rådighed, som han har sagt til folk, sagde anklageren og tilføjede:

- Han skylder penge til højre og venstre, og han har haft brug for penge, så han kan betale det, han skylder, så han kan fortsætte med at komme i det her musik-/managermiljø.

Han pegede også på, at den psykologiske erklæring viser, at James Schmidt ser sig selv som en 'Martin Luther King'.

Den tiltalte har selv tegnet et billede af, at han hjalp de ældre på Vangehusvej. Med at bære deres indkøbsposer. Bære deres kasser ned i kælderen.

Men senioranklageren sagde i proceduren, at hvis 'vi havde bare et vidne, der indikerede, at det var en realistisk mulighed', så kunne det være noget, man skulle tage med i overvejelsen. 

- Men folk var utrygge ved ham, brød sig ikke om ham. De synes, han var uhyggelig. Hverken Inez, Peter eller Eva ville have noget med ham at gøre, sagde han.

 

112 - 7. maj. 2020 - kl. 15:36 Fik spærret konto: - Det er latterligt

Der er indkaldt 59 vidner til retssagen mod James Schmidt. Han kræves idømt livsvarigt fængsel for tre drab, men nægter sig skyldig. Privatfoto 112 - 5. maj. 2020 - kl. 11:13 Trippeldrab på ældre: 'Han spurgte, om jeg boede alene'

Det er ikke for pengenes skyld, men for fremtidige efterladt skyld, at Malene Hasselblads kæmper for en torterstatning. Privatfoto bragt med tilladelse fra Malene Hasselblad 112 - 11. maj. 2020 - kl. 20:28 Datter til drabsoffer brød sammen: 14 måneder i helvede