Tiltalt: Havde 48.000 billeder med børneporno

Anklageren har ikke selv set en så omfattende sag om billeder med børneporno

En grov sag om børneporno har set dagens lys i Sverige.

En mand i 40'erne fra byen Umeå i det nordøstlige Sverige er tiltalt for at have 48.000 billeder med børneporno og for at have gjort et forsøg på seksuelt misbrug og krænkende fotografering.

Det skriver svenske Expressen og det svenske lokalmedie Västerbottens-Kuriren.

- Det er frygtelig mange billeder. Jeg har læst om sager, hvor der har været flere, men det her er sandsynligvis det mest omfattende, jeg har set i min karriere, siger kammeradvokat Jonas Fjellström til Västerbottens-Kuriren.

Den tiltalte var først havnet i politiet søgelys, da han blev mistænkt for et forsøg på seksuel misbrug mod en ung mand, der har et neuropsykiatrisk handicap.

Den tiltalte skulle have truet med at dele nøgenbilleder af den unge mand. Det fik den unge mand til at reagere, og han kontaktede politiet og anmeldte ham.

Politiet eftersøgte manden i 40-årsalderens hus, hvor de stødte på det store fund af børnepornografi.

Anklageren ønsker, at den tiltalte bliver idømt 10 til 12 måneders fængsel, fordi omfanget af billeder er så stort.

- Stødende fotografering gør hverken fra eller til ved fængselsstraffen, da det straffes med bøde, men man kan lægge oveni for den anden seksuelle overtrædelse, siger Jonas Fjellström.

I Sverige er minimumsstraffen for grove børnepornografiske forbrydelser seks måneders fængsel.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere