Tiltalt i sag om afpresning og brandstiftelse: Bandefolk gik efter bordeller

Medlemmer fra berygtet bande tiltalt i sag om beskyttelsespenge

De fire tiltalte er ifølge anklageskriftet del af LTF-banden.
Foto: Jakob Jørgensen
De fire tiltalte er ifølge anklageskriftet del af LTF-banden. Foto: Jakob Jørgensen

Fire unge LTF-bandefolk er nu tiltalt for seks forsøg på afpresning af bordeller og thai-massageklinikker, der ligger spredt rundt i København og på Frederiksberg.

Anklageskriftet beskriver, hvordan det udspandt sig i perioden fra 24. april til 8. maj i fjor.

Alle seks forsøg foregik ifølge anklageskriftet efter samme modus.

Først opsøgte gerningsmændene de forskellige steder. Her tilkendegav de, at de kom fra LTF-banden, hvor de til stedernes personale rakte en seddel, hvor der stod 'LTF loyal To Familia' og et telefonnummer.

Se også: Udvisningstruet LTF-leder: Nu har retten talt

Hertil udtalte bandefolkene, at der skulle ringes indenfor 24 timer, og at stedet ellers ville bliver lukket.

Ved det første afpresningsforsøg - en massageklinik på Vesterbro - blev der tre dage efter, at bandefolkene havde været forbi, hældt benzin på stedets hoveddør, mens der var fire personer til stede indenfor. Efterfølgende blev der sat ild til benzinen.

Denne fremgangsmåde blev også brugt et af de andre steder, der blev forsøgt afpresset.

Andre steder, hvor bandefolkene, ifølge anklageskriftet, havde været forbi, blev der kastet brosten gennem ruderne.

Hells Angels fik den første danske afdeling i 1980. Klubben har i dag en række afdelinger fordelt rundt omkring i Danmark, men en række konkurrenter er lige i hælene på dem. Foto: Thomas Borberg Krimi Gamle rockere presses af nye rygmærker

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen