Tiltalt svend om lærlinge-vold: Vi brændte hinanden for sjov

- Vi havde et lillebror-storebror forhold, fortæller tiltalt svend i retten

Ekstra Bladets mand i retten fortæller her om sagen

Retten i Kolding (Ekstra Bladet): - Vi var rigtig gode kammerater.  Jeg vil betegne vort forhold som et lillebror-storebror forhold. Jeg blev dybt krænket over anmeldelsen til politiet.

Sådan forklarer en af de svende fra et firma i Kolding, som sammen med tre andre håndværkere er tiltalt for at have pint og plaget en nu 20-årig lærling.

- Jeg kan slet ikke genkende lærlingens beskrivelser af sagen. Vi har brændt hinanden bagi og lavet en masse sjov. Vi har også stukket hinanden med blyanter. Det gik begge veje. Det er drenge-røvs-pjat, fortæller svenden under retssagen ved Retten i Kolding.

- Professionelle fodboldspillere stikker også fingeren op i hinanden, hvis de scorer. Det er rent pjat, fortæller svenden.

En pose med lort
Svenden fortæller også, at han var meget glad for lærlingen, som blev ansat da han var 16 år.

Et forhold, hvor lærlingen blev bundet på en byggeplads i Odense og fik et kosteskaft stukket op i endetarmen, blev filmet. Anklageren vil vide, om videoen afspejler situationen.

- Ja, det gør den. Det var bare sjov. Jeg kan huske, at lærlingen havde skidt i en pose. Han stikker den op i en af kollegernes hoved. Og så var jeg med på ting og sager. Så skete det. Da det var slut, rejste de andre sig op og arbejdede videre. Jeg kan ikke helt huske det.

Senere viste lærlingen omkring ti andre filmen, og han grinede sammen med dem.

- Jeg har da selv været udsat for lignende ting. Jeg har oplevet, at der blev sat ild til mine bukser med en tagbrænder. Sådan er det bare. Jeg grinede bare. Vi har også skudt efter hinanden med sømpistolen, fortæller den tiltale svend.

Han tog stoffer
Svenden erkender i retten, at han har været en hård læremester, når det var nødvendigt.

- Jeg har aldrig haft fornemmelsen af, at han syntes, at det var for meget. Lærlingen er den eneste, jeg har haft. Han sagde hele tiden, at han var ekstra glad for at gå sammen med mig.

Det er min opfattelse, at lærlingen var glad for os alle sammen. Jeg ved ikke, hvorfor han har meldt det her. Han meldte os nærmest den dag, han blev udlært, og kort efter krævede han penge af os.

Min teori er, at han fortalte sine forældre disse ting, fordi hans forældre havde opdaget, at han var begyndt at tage stoffer. Det var nemmere at angive os end andre.

Fakta om sagen

Der er fire tiltalte i sagen. Den tidligere chef og tre ansatte i firmaet i Kolding. Alle fire er tiltalt for vold af særlig rå og brutal karakter og mishandling efter paragraf 245, stk. 1 i Straffeloven. Det kan give op til seks års fængsel.

Derudover er den tidligere chef og en af de ansatte tiltalt for at have udsat lærlingen for et andet seksuelt forhold end samleje. Her er der tale om den såkaldte voldtægts-paragraf 216 i Straffeloven. Overtrædelser kan give op til otte års fængsel.

Ifølge anklageskriftet skete forholdene fra marts til september 2016.

Der er tale om flere brutale overfald med kosteskaftet, som fandt sted på byggepladser i Odense og Horsens samt på lageret i Horsens.

I et andet tilfælde blev lærlingen - ifølge anklageskriftet - holdt fast, mens chefen klippede hul i hans bukser og pressede en tømmerblyant op i hans endetarm. Den unge mand måtte efterfølgende trække sine underbukser ud af endetarmen, som blødte og var øm.

De to håndværkere, der alene er tiltalt for overfaldet på byggepladsen i Odense, er ikke danske statsborgere.

Anklagemyndigheden kræver begge mænd udvist af Danmark, hvis retten finder dem skyldige.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere