Timelangt mareridt: Familie kidnappede deres egen søn

Seks-årig dreng var for flink. Derfor arrangerede familien hans kidnapning og udsatte ham for timelangt mareridt

Familie til seks-årig kan se frem til fængsel, hvis de bliver kendt skyldige. (Foto: Lincoln County Sheriffs Office)
Familie til seks-årig kan se frem til fængsel, hvis de bliver kendt skyldige. (Foto: Lincoln County Sheriffs Office)

En bizar kidnapnings-sag har fundet sted i USA, hvor familien til en seks-årig fik ham kidnappet og udsatte ham for et timelangt mareridt.

Motiv: Han skulle lære ikke at stole på fremmede.

Ifølge NBC News havde drengens, mor, tante og bedstemor fået en 23-årig mand til at kidnappe drengen i flere timer.

Manden kontaktede angiveligt den seks-årige, da han stod af skolebussen. Drengen blev truet med en pistol og fik at vide, at han aldrig ville få sin mor at se igen.

Herefter fulgte et timelangt mareridt, hvor drengen, ifølge politiet blev bundet og fik en jakke over hovedet, mens han blev kørt rundt i en lastbil.

Helt uvidende blev han kørt hjem til sine forældres hus, hvor han blev smidt i kælderen. Drengens tante tog hans bukser af  og sagde, at han ville blive solgt som sexslave. Efter det lange mareridt blev drengen ført oven på, hvor familien fortalte ham om risikoen ved at gå med fremmede.

De fire medvirkende er alle blevet sigtet for misbrug af børn og kidnapning, efter de blev anholdt i onsdags. Der er blevet fastsat en kaution på cirka halvanden million kroner.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere