Titusindvis ser på Brittas hus

Britta Nielsens hus er sat til salg, og det er gået de færrestes næse forbi

Til Britta Nielsens hus er der ligeledes en have. Foto: Home
Til Britta Nielsens hus er der ligeledes en have. Foto: Home

Siden Ekstra Bladet i forrige uge kunne afsløre, at den svindelsigtede Britta Nielsen Hvidovre-villa var blevet sat til salg, har ejendomsmægleren fra Home haft rigtig travlt.

Nysgerrige sjæle og potentielle købere har nemlig haft mulighed for at se, hvordan en af Danmarks mest omtalte kvinder boede, mens hun angiveligt nappede 111 millioner kroner fra Socialstyrelsens pengekasse.

Helt præcis har den klassiske villa i skrivende stund fået 22.000 klik på Homes egen hjemmeside, mens næsten 4000 personer har klikket ind på den via boligsøgningssiden boliga.dk.

Artiklen forsætter under faktaboksen ...

Britta-sagen

Over en årrække – fra 1993 til 2018 – lykkedes det ifølge politiets sigtelser for 64-årige Britta Nielsen at flytte mindst 120,6 millioner kroner fra Socialstyrelsens kasser til egne lommer.

Britta Nielsen blev anholdt i Sydafrika den 5. november – og ankom til Danmark 9. november, hvor hun blev varetægtsfængslet.

I midten af december valgte hun frivilligt at forlænge sin varetægtsfængsling frem til 15. januar. Her valgte hun igen frivilligt at forlænge varetægtsfængslingen.

Hun er sigtet for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, der straffes med op til otte års fængsel.

Hendes tre børn, Samina, Jamilla og Jimmy Hayat, er sigtet for groft hæleri, der kan give op til seks års fængsel.

De to døtre er i dag på fri fod, mens Jimmy ligesom sin mor stadig er varetægtsfængslet. Han nægter sig skyldig ligesom sine søstre.

Britta Nielsens svigersøn Kian Omid Mirzada, 37, blev tidligere på året ligeledes sigtet for groft hæleri i den store svindelsag. Han nægter sig også skyldig

Britta Nielsen og nu fire andre er sigtet i svindelsagen i Socialstyrelsen. Foto: Phill Magakoe/AFP Dansk politik - 26. feb. 2019 - kl. 15:41 Eftersøgt Britta købte hus i Sydafrika

Den rigtige køber
Ud over de spandevis af klik har flere interesserede købere allerede været forbi til en fremvisning på Hvidovrevej 104. Men drømte de om at se alle Britta Nielsens møbler, måtte de gå slukørede hjem.

Alle kvindens værdier er blevet beslaglagt af myndighederne, og derfor er det gule murstenshus tomt.

- Vi har ønsket en neutral opmærksomhed. Derfor har vi også den forventning, at det er reelle boligkøbere, der kommer på fremvisning, siger Martin Porsmose fra Home i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

- For os er det ikke anderledes end at skulle sælge en hvilken som helst anden bolig for en kunde. Villaen får samme opmærksom som alle andre boliger.

Boligen kan erhverves for 4.750.000 kroner.

Se billeder af boligen her:

Kom indenfor i Britta Nielsens tidligere hjem

1 af 5  I husets alrum er der franske døre til opholdsstuen, og der er også døre ud til verandaen, hvor fra man videre kan gå ud til en stor terrasse og have. Foto: Home
2 af 5  Her er køkkenet, hvor Britta Nielsen formentlig har stået og kokkereret. På første sal er der yderligere et tekøkken. Foto: Home
3 af 5  Her ses haven, hvor der til venstre er et udhus og et hønsehus. Foto: Home
4 af 5  Her er et af badeværelserne på Hvidovrevej 104. Der er endnu et badeværelse og et gæstetoilet i huset. Foto: Home
5 af 5  Britta Nielsens tidligere hjem i Hvidovre er bygget af mursten med et tegl-tag på toppen. Foto: Tariq Mikkel Khan

'TIL SALG'-skiltet blev sat på Britta Nielsens hus tirsdag i sidste uge. Foto: Tariq Mikkel Khan 112 - 25. feb. 2019 - kl. 16:25 Britta Nielsens hus til salg: Se det indefra her

Steget i pris
Af Bygnings- og Boligregistret (BBR) fremgår det, at boligen har et beboelsesareal, der spreder sig på 174 kvadratmeter, mens hele grunden er 841 kvadratmeter. Huset har fem værelser og to badeværelser.

Til huset hører ligeledes en garage, hvor der er plads til to biler.

Ekstra Bladet har tidligere afdækket, hvordan Britta Nielsen købte huset på Hvidovrevej 104 tilbage i 1986. Dengang kostede det knap 1,2 millioner kroner. Ekstra Bladet erfarer, at prisen på huset denne gang vil nærme sig de fem millioner kroner.

Personlig konkurs
Britta Nielsen blev erklæret personlig konkurs af Sø- og Handelsretten 4. oktober 2018.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Men selvom Britta Nielsen har levet en dyr tilværelse med bolig i Sydafrika, champagne og heste for et stort tocifret millionbeløb, er der lang vej fra hendes værdier til de 111 millioner kroner, hun er sigtet for at have svindlet for.

Ud over huset, der er nu er sat til salg, er der blevet inddraget en andelslejlighed, et ikke offentligt kendt antal biler, en pensionsopsparing, en ødegård i Sverige og et indestående på en dansk bankkonto.

Vagthund Britta-sagen: Sådan blev hun fældet

Her ses Britta Nielsen under en hesteauktion i 2007. På det tidspunkt er svindlen i følge politiet allerede godt i gang.  FOTO: Ridehesten.com Plus Det ufattelige dobbeltliv: Britta helt privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere