To alvorligt kvæstet ulykke

To ældre kvinder er kommet alvorligt til skade i ulykke på hovedvej

To personer er mandag aften kommet alvorligt til skade i en ulykke på Forum Hovedvej ved Astrupvej nord for Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Der er tale om en bil, der kører ad Astrupvej i vestlig retning og ud på Forum Hovedvej, hvor vedkommende så bliver påkørt, siger vagtchef Søren Strægaard til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at bilen, der kørte ud på hovedvejen, tilsyneladende har overtrådt sin ubetingede vigepligt i forbindelse med ulykken. Den bil blev ført af en 81-årig kvinde fra Esbjerg.

I den anden bil sad en 80-årig kvinde fra Varde. Begge tilskadekomne er blevet kørt på Esbjerg Sygehus. Ifølge politiet er de begge to umiddelbart uden for livsfare.

Som følge af ulykken er vejen blevet helt spærret. En bilinspektør er kaldt til stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Det er uvist, hvornår vejen genåbner. Politiet opfordrer derfor til, at man finder alternative ruter.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere