Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

To anholdt: Kæmpe IS-razziaer i tyske flygtningelejre

Tysk politi er torsdag morgen rykket talstærkt ud i omfattende razziaer i tre byer

Politiet under Razziaen i Hannover. (Foto: AP)
Politiet under Razziaen i Hannover. (Foto: AP)

To mænd fra Algeriet, der formodes at have forbindelse til Islamisk Stat, er blevet anholdt i Berlin. De to mænd levede tilsyneladende i tyske flygtningelejre og mistænkes for at planlægge et angreb i Tyskland

Politiet rykkede torsdag ud til en lang række adresser i tre tyske byer. Målet skulle angiveligt være at finde og anholde fire tilhængere af terrororganisationen Islamisk Stat, som skulle have planlagt terroranslag i Tyskland eller i et andet EU-land.

Det skriver den tyske avis Bild på sin hjemmeside.

Politiet slog til i Berlin, Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen. Alene i Berlin rykkede politiet ud med 450 betjente.

Politiet slog til mod private hjem, kontorer og flygtningelejre i eftersøgningen af 'fire personer fra den jihadistiske miljø'. Mindst en med forbindelse til Islamisk Stats træningslejre. Det skriver NBC News.

De fire personer skulle alle være fra Algeriet - og en af de fire skulle være eftersøgt af algeriske myndigheder, fordi han er medlem af Islamisk Stat.

Politiets specialstyrker har ifølge politiet i Berlin konfiskeret 'computere, mobiltelefoner og dokumenter'.

- Vi ved, at mindst en har modtaget militær træning i en Islamisk Stat terrorist-lejr, fortæller talsmand for politiet i Berlin, Stefan Redlich til NBC News.

I alt rykkede politiet ud til fire lejligheder, to arbejdspladser og to flygtningeljre.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen