To betjente efterforskes i Emilie Meng-sagen

Skjulte optagelser viser, at betjentene tilsyneladende opfordrer private til at fortsætte aflytninger

Finn Pedersens hus blev ransaget fem gange, mens den 17-årige gymnasiepige stadig var sporløst forsvundet, fordi naboer mente, at de havde hørt mistænkelige lyde fra hans hus, som, de mente, var Emilie Meng. Sådan sagde han i forbindelse med dommen. Han ønsker ikke sit ansigt frem. Video: Per Rasmussen

To betjente skal nu undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed for deres ageren i Emilie Meng-sagen i forbindelse med en ulovlig aflytning af pensionisten Finn Pedersen på Tårnborgvej i Korsør.

Det skriver Sjællandske, og det samme kommer frem i andet afsnit af DR-dokumentaren 'Emilie Meng - en efterforskning går galt', der sendes mandag.

Finn Pedersens hus blev ransaget fem gange, mens den 17-årige gymnasiepige stadig var sporløst forsvundet, fordi naboer mente, at de havde hørt mistænkelige lyde fra hans hus, som, de mente, var Emilie Meng.

Emilie Meng var efterlyst i et halvt år, før hun blev fundet dræbt i en sø ved Regnemark Bakke 60 kilometer fra Korsør Station, hvor hun sidst blev set. Privatfoto
Emilie Meng var efterlyst i et halvt år, før hun blev fundet dræbt i en sø ved Regnemark Bakke 60 kilometer fra Korsør Station, hvor hun sidst blev set. Privatfoto

Naboen fjernede endda en mursten mellem sin egen og naboens ejendom og satte professionelt aflytnings- og optageudstyr op.

Se også: Emilie Meng-sagen: 48-årig kvinde aflyttede nabo ulovligt

I DR-dokumentaren vises en skjult optagelse fra et møde, hvor frivillige fra gruppen 'Forsvundne Personer', Emilie Mengs mor og de to betjente mødes. Det sker 5. oktober 2016 efter 3. ransagning af Finn Pedersens hus.

På den dårlige optagelse kan man høre betjentene tilsyneladende opfordre de private borgere til at fortsætte optagelserne, men de siger samtidig, at det er i gråzoneområdet i forhold til at lave private optagelser, og at de skal holde tæt med det og ikke gå videre med det i pressen.

- Kan I se, hvad der ville ske, det øjeblik at Ekstra Bladet... I skal holde jeres sti ren, lyder det fra den ene betjent på mødet.

Fungerende politidirektør Lars Harvest fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi bekræfter over for Sjællandske, at sagen er overgivet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

- Da vi bliver gjort opmærksom på betjentenes mulige ulovlige ageren omkring aflytning i Emilie Meng-sagen, henvender vi os straks til Den Uafhængige Politiklagemyndighed med oplysningerne, siger han til Sjællandske, hvor han også oplyser, at de to betjente stadig passer deres arbejde i politiet.

Finn Pedersens nabo blev 12. april i år dømt for ulovlig aflytning over flere måneder tilbage i 2016, men hun slap for straf, netop fordi politiet kendte til den private aflytning.

- Hvis politiet havde gjort hende opmærksom på, at aflytningen var ulovlig, og hvis hun alligevel var fortsat, så ville strafudmålingen have været anderledes, sagde dommeren Lene Sigvardt i sin begrundelse for den milde dom.

Emilie Mengs morder er aldrig blevet fundet. Foto: Per Rasmussen og privatfoto Krimi Kvinde aflyttede nabo: Troede hun talte med Emilie Meng

Huset i Korsør blev ransaget fem gange af politiet, fordi en nabo mente, at Emilie Meng blev holdt fanget i huset. Arkivfoto: Per Rasmussen 112 - 7. jan. 2019 - kl. 17:44 Tiltalt for ulovlig aflytning: Troede nabo skjulte Emilie Meng

Emilie Mengs morder er stadig på fri fod. Privatfoto 112 - 18. maj. 2018 - kl. 21:22 Finn blev aflyttet efter Emilie Meng-drabet: Nogen har klokket gevaldigt i det

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere