To biler i sammenstød: Motorvej delvist spærret

Motorring 3 om København er tirsdag sidst på eftermiddagen delvist spærret i nordgående retning ved Buddinge

To biler er tirsdag klokken 17.42 impliceret i et uheld på Motorring 3 i nordgående retning lige efter afkørsel 19 Buddinge.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

- De to biler er kørt sammen, siger vagtchef Flemming Hansen til Ekstra Bladet.

To personer er kørt til nærmere undersøgelse på hospitalet, oplyser Flemming Hansen videre.

Motorvejen har i en periode været delvist spærret på grund af de forulykkede biler. Tredje vognbane har imidlertid været åben hele tiden.

Politiet har ikke skønnet det nødvendigt at tilkalde bilinspektør.

I forbindelse med uheldet er der opstået en længere kø før afkørsel 19. Kort efter klokken 18 går køen tilbage til afkørsel 20 Gladsaxe Vest.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere