To biler kørt sammen: Lang kø på motorvej

Et uheld på Øresundsmotorvejen i vestgående retning har fredag eftermiddag skabt lang kø

Der er tæt trafik efter ulykken på Amager. Foto: Jógvan Lindenskov
Der er tæt trafik efter ulykken på Amager. Foto: Jógvan Lindenskov

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

To biler er fredag kort før klokken 16 kørt galt på Øresundsmotorvejen i vestgående retning på Amager.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Uheldet er sket tæt på afkørsel 18 Dragør/Tårnby. Ved afkørslen har det været nødvendigt at lede trafikken fra via Englandsvej. Efter kort tid er den tresporede motorvej på stedet imidlertid blevet åbnet for trafik igen via nødsporet.

Men trafikken glider langsomt, og det betyder kæmpe kø før afkørsel 18 og ud mod Øresundsbroen.

Heldigvis lader det ikke til, at nogen er kommet alvorligt til skade.

- Men der er stor materiel skade, og det flyder med væsker fra bilerne, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til Ekstra Bladet.

En skiltevogn hjælper trafikken på vej.

Det er endnu uklart, hvornår der vil være ryddet op efter uheldet.

- Men det kommer til at tage lidt tid. Der er bestilt borttransport til det ene køretøj, siger vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere