To biler stødt frontalt sammen: - Det ser alvorligt ud

To biler er kørt frontalt sammen på Slagelse Landevej

Politiet er lige nu til stede på Slagelse Landevej, hvor der har været en trafikulykke.

Det oplyser vagtchefen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Det ser alvorligt ud. Der er tale om to biler, der er stødt frontalt sammen, lyder det fra vagtchefen.

Tre personer er blevet kørt på sygehuset, men vagtchefen kan ikke sige noget, om hvordan deres tilstand er.

Slagelse Landevej er spærret i begge retninger oplyser politiet.

- Vi ved ikke, hvor lang tid vejen er spærret, vi arbejder stadig derude, lyder det.

- Vi har desuden sendt en bilinspektør derud, som skal undersøge, hvad der er sket, og så skal vi rydde op, siger vagtchefen.

Politiet oplyser klokken 18, at der er åbent igen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere