To brændende biler på Nørrebro

Københavns Politi var onsdag aften til stede ved Stevnsgade og Guldbergsgade-krydset, da to biler er i brand

- Vi aner endnu ikke, om der er en kriminel handling bag, lyder det fra vagthavende fra Københavns Politi. Foto: Privat
- Vi aner endnu ikke, om der er en kriminel handling bag, lyder det fra vagthavende fra Københavns Politi. Foto: Privat

Klokken 22.40 fik Københavns Politi en melding om to biler i brand ved Stevnsgade og Guldbergsgade på indre Nørrebro.

Politiet var til stede sammen med Hovedstadens beredskab.

- Vi aner endnu ikke, om der er en kriminel handling bag, siger vagthavende Kristian Rohdin fra Københavns Politi.

Ekstra Bladets kvinde, der netop befinder sig på stedet, fortæller, at et område på 50 meter har været afspærret langs vejen, imens politiet undersøger området.

Politiet oplyser til Ekstra Bladet, at ingen er kommet til skade, og at de har sat hundepatruljer ind for at finde gerningsmanden.