To danskere anholdt på Costa Del Sol: Sigtes i sag om 640 kilo cannabis

Brugte hal i Malaga til opbevaring af cannabis-produkter, der skulle smugles videre

Policía Nacional har anholdt to personer i Málaga og beslaglagt 640 kilo stoffer skjult i store kasser med sand.  Der var skjult 1.200 pakker i sandet, og det hele var gjort klar til at blive sendt til Danmark i en trailer. Politivideo

To danskere på 35 og 43 er anholdt af spansk politi, skriver mediet spanienidag.

I følge mediet er de to anholdt i Malaga på den spanske solkyst.

Sagen handler om 640 kilo cannabis-produkt, som spansk politi i en pressemeddelelse kalder 'Kritikal', der på grund af sit høje indhold af det aktive stof, THC, har en høj markedsværdi.

Foto: Ernst van Norde Krimi Hashens ansigter

Cannabisprodukterne var skjult i store kasser med sand. I alt var der skjult 1.200 pakker i sandet, og det hele var gjort klar til at blive sendt til Danmark i en trailer.

Det spanske medie beskriver, at de to anholdte begge kommer fra Danmark, men at kun den ene har dansk statsborgerskab.

Foto: Policia National
Foto: Policia National


Den store fangst blev gjort på et lager i Alhaurín de la Torre i Málaga.

Efterforskningen blev indledt, efter politiet modtog flere anmeldelser om lyssky aktiviteter, der foregik i den pågældende industrihal, der tilsyneladende blev brugt som et sted til opbevaring af stofferne og klargøring af forsendelserne.

Efterforskningen viste, at hallen var lejet ud, men der foregik ikke nogen kommerciel aktivitet på stedet. Politiet overvågede stedet og noterede sig ankomsten af ​​en lastbil med anhænger. Den blev lastet med tonstunge plastbeholdere, der havde været i hallen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere