To døde på australsk festdag: Her knækker fly midt over

To mennesker døde da et fly styrtede ned i Perth på festdagen 'Australia Day'

Øjeblikket hvor piloten mister kontrollen og styrter med sin passager. (Video: AP)

Det skulle have været en festdag, men det endte i sorg. Mange mennesker var samlet ved Swan-floden i den australske by Perth for at fejre Australiens nationaldag, Australia Day, da piloten i et fly mistede kontrollen over floden og styrtede ned. Der var to mennesker i flyet, piloten og en passager, og de døde begge i styrtet.

Det skriver AP.

Både politi og tilskuere hastede ud til flyet, der knækkede midt over ved styrtet, men det var ikke tids nok for at kunne redde de ombordværende.

Stor fest aflyst
Den tragiske hændelse har lagt en dæmper på fejringerne i den vestaustralske by. De plejer at fejre nationaldagen med fænomenet 'Skyworks', der består af forskellige shows og stunts i luften og i vandet afsluttet af et overdådigt 30-minutter langt fyrværkerishow.

Det var forventet, at op til 300.000 mennesker ville overvære showet, men det er nu aflyst som følge af dødsfaldene. Craig Newill overværede hændelsen med sin familie.

- Vi var chokerede, fortæller han til News.com.au.

- Vi kunne se flyet gå i stå. Hans vinger pegede mod himlen og vandet, og vi tænkte 'det her er slet ikke godt', før vi så flyet styrte ned og brække midt over.

Australia Day fejres hvert år den 26. januar og markerer dagen i 1788, hvor de første britiske skibe ankom til den australske kyst.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere