To dræbt af skud: Vidne tilbageholdt

To personer er afgået ved døden efter skyderi i Herlev, hvor en person er i myndighedernes varetægt

Politiet er talstærkt til stede i Herlev, hvor to personer er ramt af skud. Video: Kenneth Meyer

Opdateret onsdag klokken 05.50: Vagtchef Lars Guldborg oplyser, at politiet ikke længere opholder sig på gerningsstedet. Politiet ønsker ikke at udtale sig nærmere før senere på dagen onsdag. Han ønsker ikke at udtale sig nærmere om, hvorvidt der er foretaget yderligere anholdelser i sagen. En flugtbil er fundet i forbindelse med skuddrabene.

To personer blev tirsdag eftermiddag dræbt som følge af et skyderi i Sennepshaven i Herlev.

Først blev den ene person meldt dræbt, mens den anden var i alvorlig kritisk tilstand. Han afgik ved døden omkring klokken 21.00, altså nogle timer efter skyderiet.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Munck over for Ekstra Bladet.

- Vi kan bekræfte, at begge personer nu er afgået ved døden, mens politiet stadig har en person tilbageholdt, siger han.

Senere på aftenen tilføjer han, at man nu har identificeret de dræbte, men man ved endnu ikke noget om motivet.

- Det er stadig alt for tidligt at sige noget om, slår Brian Munck fast.

Han oplyser samtidig, at den tilbageholdte ikke er en gerningsmand, men blot et vidne i sagen.  Gerningsmændene er fortsat på fri fod.

En storm af skud
Skudepisoden fandt ifølge politiet sted klokken 17.50. Der er tale om skud mod en blå Renault. Vagtchefen fortæller til Ekstra Bladet ved 22-tiden, at en flugtbil er fundet i Nordsjælland. Der er tale om en sølvgrå Audi stationcar.

- Vi kan bekræfte, at vi har fundet flugtbilen, lyder det fra Brian Munck.

Ifølge politiet er der blevet affyret virkelig mange skud i forbindelse med dobbeltdrabet, hvor der skulle være blevet brugt både pistoler og automatrifler.

Det er angiveligt denne bil, som er blevet anvendt under flugten. Foto: pressefotos.dk
Det er angiveligt denne bil, som er blevet anvendt under flugten. Foto: pressefotos.dk
 

I forbindelse med skyderiet blev en svensk indregistreret bil ramt af flere skud, men politiet kan ikke sige, om der er en forbindelse mellem bilen og de to dræbte.

- Men den indgår i vores undersøgelser, siger vicepolitiinspektør Søren Rye.

Efter skyderiet flygtede gerningsmændene i den lyse Audi stationcar. Den blev senere fundet efterladt på Skodsborgvej i Nærum.

- Vi vil meget gerne høre fra folk, som enten har set den lyse Audi på vejen fra Sennepshaven til Skodsborgvej eller måske set gerningsmændene skifte bil på Skodsborgvej, siger Søren Rye.

En person tilbageholdt
Kort før klokken 19.00 førte flere betjente en person i en hvid dna-dragt iført håndjern væk, og ved 19.30-tiden bekræftede politiet i første omgang, at en person var tilbageholdt.

'Vi kan bekræfte at en person er tilbageholdte ifm. skyderiet i Herlev,' skriver politiet på Twitter.

Der er endnu ikke kommet oplysninger frem om motivet bag skuddrabet. Ekstra Bladets mand på stedet fortæller klokken 20.30, at politiet fortsat har afspærret området, mens retsmedicinerne arbejder på stedet.

På Twitter bekræfter politiet videre, at man fortsat er 'massivt til stede i omkring Sennepshaven i Herlev. Både for at efterforske skyderiet og for at skabe tryghed'.

Myndighederne hører meget gerne fra folk, der har informationer, fotos eller videoer fra gerningsstedet. Man kan kontakte politiet på telefon 114.

Foto: pressefotos.dk
Foto: pressefotos.dk
 

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere