To dræbt og syv sårede i knivangreb i Frankrig

Flere personer er lørdag morgen omkommet efter en mand gik til angreb med en kniv i fransk by

Opdateret klokken 15:59: Detaljer om den anholdte tilføjet.

To personer har mistet livet, mens yderligere syv personer er såret, efter en mand lørdag morgen gik amok med en kniv i den fransk by Romans-sur-Isère, der ligger syd for Lyon.

Det skriver fransk AFP ifølge Le Monde.

Angrebet skete inden i og foran en forretning i byen.

Ifølge de franske medier blev gerningsmanden anholdt kort før klokken 11.

Mediet skrivere videre, at den anholdte person skulle være en 33-årig sudansk flygtning, og at angrebet personerne i et bageri, en tobaksforretning og på gaden.

Unavngivne kilder oplyser til Le Monde, at flere af de sårede er i kritisk tilstand.

Motivet for knivdrabene er fortsat uvist, men lige nu overvejes det, om den fremadrettede efterforskning skal ligge hos lokalpolitiet i Lyon eller de franske antiterrormyndigheder.