To eftersøgt for vold meldte sig selv

To personer, der var eftersøgt for vold i Emdrup i torsdags meldte i aftes sig selv til politiet

To mænd på 22 og 46, der var eftersøgt af Københavns politi for grov vold begået mod en person på Emdrupvej i Københavns nordvestkvarter i torsdags valgte i aftes selv at melde sig til politiet på Station Bellahøj klokken 20.10.

- Den ene anholdte og offeret er tilmeldt samme adresse, men i forbindelse med noget flytning opstod volden, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns politi , Kenneth Jensen.

- Der er tale om grov vold, hvor offeret fik to knivstik i maven  og slag med formentlig et koben. I løbet af lørdag fik vi  identificeret de to, vi skulle have fat i, og de meldte sig selv på station Bellahøj i går aftes klokken 20.10.

- De blev begge anholdt og sigtet for kvalificeret vold i forening og fremstilles i grundlovsforhør søndag formiddag, siger den centrale vagtleder, Kenneth Jensen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere