To er dræbt af skud på Pearl Harbor få dage før årsdag

To personer er dræbt i et skyderi på basen Pearl Harbor på Hawaii. Gerningsmanden er også død

To personer er døde, efter at en gerningsmand onsdag eftermiddag lokal tid åbnede ild på militærbasen Joint Base Pearl Harbor-Hickam i den amerikanske delstat Hawaii.

Det oplyser myndighederne på stedet på et pressemøde tidligt torsdag morgen dansk tid.

De to dræbte var begge ansat på basen.

En tredje person, der blev ramt af skud, er i stabil tilstand.

De første meldinger kort efter skyderiet lød, at tre personer var blevet ramt af skud, og at to af disse var i kritisk tilstand.

Her ses redningsmandskab ankomme til basen. Foto: Ronen Zilberman/Ritzau Scanpix
Her ses redningsmandskab ankomme til basen. Foto: Ronen Zilberman/Ritzau Scanpix
 

Lockdown
Basen er under lockdown, og det lokale medie Hawaii News Now rapporterer, at gerningsmanden er 'sikret'.

Militære embedsmænd oplyser på pressemødet, at gerningsmanden har skudt og dræbt sig selv.

På Twitter skriver Joint Base Pearl Harbor-Hickam, at gerningsmanden er blevet identificeret som en militæransat i den amerikanske flåde.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Det oplyses yderligere, at man ikke vil offentliggøre nogen navne på sårede, før man har været i kontakt med pårørende.

Politiet modtog de første meldinger om skyderiet onsdag klokken 14.30 lokal tid.

Kort før årsdag
Joint Base Pearl Harbor-Hickam bliver brugt af både det amerikanske luftvåben og den amerikanske flåde. Basen ligger 13 kilometer fra Honolulu.

Skyderiet sker bare tre dage før årsdagen for angrebet på Pearl Harbor tidligt om morgenen den 7. december 1941.

Pearl Harbor blev angrebet af hundredvis af japanske fly og skibe. 2400 amerikanere blev dræbt under angrebet, der kom bag på amerikanerne.

USA gengældte blandt andet angrebet ved at kaste verdens første atombombe. Det skete i Hiroshima i 1945, kort tid før Anden Verdenskrig sluttede.

Angrebet på Pearl Harbor skete som følge af en længerevarende diplomatisk krise mellem de to lande.

Pearl Habor ligger på Hawaii.  Foto: Kent Nishimura/Ritzau Scanpix
Pearl Habor ligger på Hawaii. Foto: Kent Nishimura/Ritzau Scanpix
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere