To familier skabte drama på åben gade

- Det er en helt konkret disputs, som familierne har, fortæller vagtchefen

Familierne bor begge i Kolding, og det er ikke første gang, at de støder sammen. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et opgør mellem to familier blev taget ud på gaden i Kolding fredag aften. Urolighederne blev så ophedede, at politiet blev nødt til at gribe ind.

- Der har været skubben frem og tilbage på åben gade mellem de to familier, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jeppe Thranum til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen kom der ligeledes personer fra familiernes yderkreds til stedet, men politiet foretog ingen anholdelser og fik dæmpet gemytterne.

Familierne bor i Kolding, og det er ikke første gang, at de støder sammen.

- Det er en helt konkret disputs, som familierne har, fortæller vagtchefen, der dog ikke ønsker at uddybe, hvad stridighederne bunder i.

Som konsekvens af, at familierne tager deres uoverensstemmelse til gaderne, vil politiet i den kommende tid øge patruljeringen i området omkring Låsbygade i Kolding.

- Hører man folk stå og råbe og skrige af hinanden, kan man godt blive utryg, derfor vil vi være mere til stede i området, siger vagtchefen.