To fundet døde efter brand: Politi ikke sikre på identitet

Politiet har endnu ikke med sikkerhed fastlagt identitet på omkomne, men de har formodning

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To personer blev tidligt tirsdag morgen fundet omkommet efter en brand på Bytoften i Blåvand.

Politiet har siden været talstærkt til stede ved adressen, idet man betragter de to dødsfald som mistænkelige.

Sent tirsdag eftermiddag oplyser politiet, at der fortsat ikke er afgørende nyt i sagen, og de to personer er endnu ikke endeligt identificeret.

Ifølge politiet er der dog sandsynligvis tale om husets to beboere - en 61-årig mand og en 85-årig kvinde - men man forventer tidligst onsdag at kunne slå det fast med sikkerhed.

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix 112 - 28. maj. 2019 - kl. 10:23 To personer omkommet i mistænkelig brand

Årsagen til branden er endnu ikke fastslået, og de to dødsfald betragtes derfor stadig som værende mistænkelige.

Politiet oplyser, at der forventes at være kriminalteknikere, hundeførere og efterforskere ved huset i noget tid endnu for at forsøge at fastlægge omstændighederne omkring branden.

Foto: John Randeris / Ritzau Scanpix
Foto: John Randeris / Ritzau Scanpix
 

Ægtepar boede i villaen
En beboer i området fortalte tidligere tirsdag til Ekstra Bladet, at han og hustruen opdagede den voldsomme brand ved to-tiden.

- Jeg ringede omgående 112, og her fik jeg at vide, at politi og brandvæsen var på vej. Jeg synes, at det tog en frygtelig tid, før brandvæsenet nåede frem. Men sådan er det vel altid i sådan en situation, siger beboeren til Ekstra Bladet.

Beboeren fortæller, at der er tale om to sammenbyggede huse, som er brændt.

- Det hele er totalt udbrændt. Der er kun murene tilbage.

Ifølge Ekstra Bladets kilde, hvis navn er redaktionen bekendt, boede der et ældre ægtepar i villaen.

- Ægteparret har boet i villaen i over 20 år, og ikke mindst manden er et kendt ansigt i byen på grund af den forretning, han driver, siger beboeren.

Politiet formoder som nævnt, at det er husets beboere, der er omkommet.

- Det er da forfærdeligt, hvis det er ægteparret, som er døde. Jeg kender dem vældig godt. Det her er da dybt tragisk, lød det tirsdag formiddag fra beboeren.

Skærm

Hent flere
Hent flere