To kampfly brager sammen i luften over Nordtyskland

To kampfly fra det tyske flyvevåben er kollideret over den nordtyske by Malchow

Her ses røgen fra de to fly, der er styrtet ned. Video: Privat

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et voldsomt uheld i luften har mandag eftermiddag betydet, at to kampfly er styrtet i jorden.

Det skriver det nordtyske medie Schweriner Volkzeitung, og efterfølgende har det tyske indenrigsministerium bekræftet ulykken.

Ifølge mediet er det to kampfly fra det tyske flyvevåben, der er braget sammen i luften, og efterfølgende er dele af de ødelagte maskiner landet omkring byen Malchow.

Her skulle der efter sigende være opstået flere skovbrande.

Selv om de to fly styrtede ned, så lykkedes det angiveligt piloterne komme ud af flyene ved brug af katapultsæder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En af piloterne blev fundet i god behold, da han var landet i et træ med sin faldskærm og blev hjulpet ned af redningsfolk. Han blev efterfølgende kørt på hospitalet.

Den anden pilot er fundet død, skriver det tyske luftvåben på Twitter.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere