To knivstikkerier på to døgn

Onsdag var der igen knivstik - politiet vurderer at to sager om knivvold relaterer til Pusher Street-miljøet

En ambulance og politifolk på stedet, hvor en mand tirsdag aften blev alvorligt kvæstet af knivstik. Foto: Kenneth Meyer
En ambulance og politifolk på stedet, hvor en mand tirsdag aften blev alvorligt kvæstet af knivstik. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

I løbet af to døgn er to personer blevet stukket med kniv enten lige ved og inde på selve Christiania. Tirsdag aften og så igen onsdag, oplyser politiet til Ekstra Bladet.

Første episode udspandt sig tirsdag aften ved 22-tiden, hvor en 31-årig mand blev stukket ned foran hovedindgangen, der ligger ved Prinsessegade.

- I følge vores foreløbige opfattelse, står der to mænd her. Den ene er den senere forurrettede. Så kommer der en anden gruppe personer til og der opstår tumult, fortæller Peter Kamp, efterforskningsleder, Københavns Politi.

- Her bliver den 31-årige stukket, hvor han blandt andet bliver ramt maveregionen og i brystkassen. Kortvarigt er han i kritisk tilstand, men han er nu i bedring, tilføjer han.

Et muligt motiv har politiet endnu ikke klarlagt, ligesom ingen foreløbigt er anholdt i sagen.

- Vi betragter den foreløbigt som drabsforsøg, fortæller Peter Kamp.

Episode nummer to udspandt sig onsdag, midt på eftermiddagen.

Politiet har endnu ikke det fulde overblik over episoden:

- Han er ikke kommet alvorligt til skade og har mig bekendt ikke været på sygehuset, fortæller Peter Kamp.

Gerningsstedet er ikke klarlagt. Men knivstikkeriet er sket et sted på Christiania.

- Vi betragter de to sager særskilt. Vi mener ikke, de hænger sammen. Men vi vurderer at begge sager kan knyttes til miljøet omkring Pusher Street, siger Peter Kamp.

Politiet hører gerne fra vidner til begge episoder, hvor især den første betragtes som meget alvorlig. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere