To kvinder angrebet i vaskekælder: Truede med kniv og trak bukserne ned

En mand forsøgte to gange tidligere på aftenen at gøre tilnærmelser til kvinder i en vaskekælder på Bispebjerg i København

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (Alm. Takst)

To kvinder har tidligere på aftenen været involveret i to episoder, hvor den samme mand har forsøgt at gøre seksuelle tilnærmelser til dem i en vaskekælder i et boligkompleks på Bispebjerg Bakke i København.

Det oplyser efterforsker Kenneth Jensen onsdag aften til Ekstra Bladet.

Den første episode skete omkring klokken 18.20, hvor en kvinde i vaskekælderen under sin beboelses ejendom, bliver passet op af en mand, der forsøger at kysse hende, mens han trækker bukserne delvist ned og truer hende med en kniv.

Nyt overfald mens politiet efterforsker
- Mens vi er ude på stedet og er ved at spor sikre kommer en anden kvinde løbende ud til os. Hun kommer i bare tæer og forklarer, at hun netop har været udsat for præcis det samme, som vores første anmelder, fortæller Kenneth Jensen.

Politiet løber hurtigt ned i den tilstødende vaskekælder, hvor man får anholdt hvad der viser sig at være en 36-årig mand, der tidligere er kendt af politiet.

- Han har truet kvinderne med en kniv eller en skruetrækker. Ofrene var meget påvirkede af episoden, uddyber han.

Den 36-årige mand er nu bragt til Station Bellahøj, hvor han netop nu afhøres.

Ikke sigtet for voldtægtsforsøg
I forbindelse med sagen har politiet allerede ransaget mandens lejlighed, og i den forbindelse oplyser man, at man har fundet flere spor i sagen.

- Har han forsøgt at voldtage dem?

- Det kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt. Det er vores opgave at bevise og derfor har vi i første omgang sigtet ham for blufærdighedskrænkelse og trusler. Det kan dog blive ændret senere hen. Lige nu fortsætter efterforskningen, så han vi kan få ham stillet for en dommer i morgen, forklarer efterforsker Kenneth Jensen til Ekstra Bladet.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (Alm. Takst)