To kvinder dræbt: Sigtet kontaktede politiet mellem drab

De to kvinder er fundet dræbt på to forskellige adresser på Vestsjælland - en mand er anholdt

Video: Per Rasmussen, Byrd / Steven Knap & Lind Foto. Producer: Lasse Brøndal

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 39-årig drabssigtet mand kontaktede selv politiet i Holbæk tidligt i morges og sagde, at han havde begået en forbrydelse på en adresse i Ruds Vedby.

Politiet prøvede at fastholde manden i røret og få ham væk fra adressen, men de mistede forbindelsen.

- Næste gang, vi hører fra den mistænkte, bekræfter han over for os, at han har begået noget nyt, sagde politiinspektør Brian Bang-Rasmussen fra Midt og Vestsjællands Politi.

Han var til stede på en pressebriefing på politigården i Næstved, hvor også politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var til stede.

På adresserne fandt politiet to dræbte kvinder - en 31-årig kvinde i Ruds Vedby og en 35-årig kvinde i Kundby.

Politiet fik talt manden ind på Holbæk politistation, hvor han blev anholdt. Han er endnu ikke afhørt, men bliver fremstillet i grundlovsforhør i aften klokken 18.

De pårørende til drabsofrene er underrettet.

Familiemæssig relation
Politiinspektør Kim Kliver oplyste, at manden har en familiemæssig relation til begge kvinder, men han vil ikke bekræfte Ekstra Bladets oplysninger om, at der er tale om en kæreste og en ekskæreste til manden.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en usædvanlig hændelse, svarede Kim Kliver:

- Det er desværre en hændelse, der er usædvanlig. Det, at man slår en person ihjel, er en ting. At man slår to ihjel inden for et relativt kort tidsrum, er usædvanligt. Det kalder på et godt samarbejde de to politikredse imellem, siger Kim Kliver.

Han satte også ord på, at det er andet drab på blot et halvt år i den lille by Ruds Vedby. Kiehn Andersen blev dræbt i april i år i en sag, hvor to mænd sidder varetægtsfængslet for det drab og et drab i Vemmelev.

Han understregede, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to drab i dag og drabet på Kiehn Andersen, men at han godt kan forstå, hvis det kan skabe utryghed blandt beboerne med to drab inden for kort tid.

Her ses kriminalteknikere ved gerningsstedet. Foto: Aleksander Klug
Her ses kriminalteknikere ved gerningsstedet. Foto: Aleksander Klug

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Gerningsstedet i Ruds Vedby er et større rækkehuskvarter med røde bygninger og tage. Området er spærret af et stort stykke rundt om gerningsstedet, og  det vrimler med politi og kriminalteknikere.

Her har flere beboere tidligt i morges hørt en lægehelikopter, der landede på en nærliggende mark.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere