To løsladt efter overfald på Nanna

En går fri for overfald: Der er nu rejst tiltale mod fire af de unge

Foto: Privat
Foto: Privat

To af de fem unge, der har været anholdt, varetægtsfængslet og sigtet for det helt umotiverede overfald på Nanna Skovmand og hendes kæreste, Mads Schøllhammer, juleaften på Vesterbro i København, er blevet løsladt.

Den ene af de sigtede, en 19-årig ung mand, blev i fredags løsladt af politiet. Han er nu helt ude af sagen, og der vil ikke blive rejst tiltale mod ham, oplyser anklagefuldmægtig Hanne Christensen.

Nanna Skovmand og hendes kæreste blev udsat for et voldsomt overfald julenat. (Privatfoto) 112 - 23. feb. 2015 - kl. 08:35 Sigtet for overfald på Nanna: Dømt til udvisning to gange

Anklagemyndigheden indgav i dag anklageskrift i sagen til retten. Anklageskriftet er endnu ikke forkyndt for de tiltalte, hvorfor pressen endnu ikke kan få aktindsigt i det.

Den anden løsladte i sagen er en ligeledes 19-årig ung mand.

Artiklen fortsætter under billedet af den forslåede Nanna Skovmand:

 

 

Han er netop blevet løsladt af dommeren i København byret, J. Stausbøll, fordi den 19-årige, som blev anholdt senere end de fire andre, ikke længere kan påvirke sagens efterforskning.

De tre øvrige i sagen, skal forblive varetægtsfængslet i yderligere fjorten dage, besluttede dommeren. Herunder den unge, der er varetægtsfængslet i surrogat hos sine forældre.

Se også: Fortroligt notat: Volds-sigtede unge nægtede at modtage hjælp

De tre, der fortsat skal være varetægtsfængslet i fjorten dage, har stort set intet udtalt til politiet eller i retten vedrørende overfaldet, kom det frem.

De fire unge er netop blevet fremstillet i Københavns byret i retssal 70.

7-8 kammerater var til stede i retsbygningen og i retten, inden dørene blev lukket.

Blandt de fremmødte var den 19-årige, som politiet løslod i fredags.

Men han ønskede ikke at udtale sig til Ekstra Bladet.

- Har du søgt erstatning ? ville en af kammeraterne vide.

Der var stor glæde blandt tilhørerne, da den anden 19-årige blev løsladt af dommeren og kunne forlade retten som en fri mand.

Se også: Nanna: Jeg blev slået ned med kæder juleaften

-  Der er rejst tiltale mod fire af de fem, vi har haft fængslet sagen. Der har været en begrundet mistanke mod de fem, men der har sideløbende været efterforskning. Og der er nu rejst tiltale mod de fire for, at de har begået voldsforholdet i forening. Så vi har en formodning om, at de har handlet som gruppe, siger anklagefuldmægtig Hanne Christensen.

Der er i øvrigt rejst tiltale for flere andre forhold, der ikke har noget med juleoverfaldet  at gøre, men de har alene siddet varetægtsfængslet for overfaldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere