To mænd anholdt efter røveri-togt

To yngre mænd anholdt efter to røverier og et røveriforsøg i Aalborg

To yngre mænd blev mandag aften anholdt efter flere røverier i Aalborg. Det skriver DR Nordjylland.

De to mænd var ifølge politiet på turné i Aalborg, hvor de kort før klokken 20 først truede en ung mand med en kniv til at aflevere en sportstaske i Karolinelund.

Kort efter blev to unge mennesker truet med kniv til at aflevere deres iphone og penge i Grønnegade i Vejgaard.

Et par timer senere, klokken 22.17, var det så en kvinde, der anmeldte, at to yngre mænd med en kniv havde forsøgt at tvinge hende ud af hendes bil på parkeringspladsen ved Cuty Syd.

Hun gassede dog op og slap væk, oplyser vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi tager tirsdag stilling til, om mændene skal fremstilles i grundlovsforhør.