To mænd anholdt for menneskesmugling

Søndag blev to mænd anholdt for at ville smugle en tredje ind i Danmark.

En 54-årig og en 40-årig mand fra Tyskland forsøgte søndag klokken 15.35 at smugle en tredje passagerer på bagsædet i deres bil ind i Danmark ved Rødby Havn. Det oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

De to mænd havde tyske id-kort, mens den tredje mand fortalte, at han havde fået stjålet sin pengepung med sine papirer på en tankstation kort før Puttgarten. Det var angiveligt også her, de to mænd skulle have samlet ham op.

Et kontrolopkald til de tyske myndigheder bekræftede, at de to mænd med id-kort var tyske statsborgere, mens der ingen oplysninger var om den tredje person.

De to mænd blev derfor klokken 16.25 bedt om at stige ud af bilen, og de blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere