To mænd anholdt: Knuste mands kæbe med jernrør og hammer

En 46-årig aarhusianer blev i går tæsket med jernrør og hammer

To mænd blev i aftes anholdt efter et særdeles voldeligt overfald kl. 18.15 på Damagertoften i Viby.

De to mænd - en 21-årig mand fra Brabrand og en 44-årig mand fra Sabro - er sigtet for i forening at have begået kvalificeret vold/legemsangreb af særlig rå og brutal karakter mod en 46-årig mand.

De overfaldt den 46-årige mand med et jernrør og en hammer, så han fik knust kæben, en flænge i baghovedet og flænger på benene.

Han er udenfor livsfare, men fortsat indlagt, oplyser Østjyllands Politi.

Baggrunden for overfaldet er ifølge politiet et udestående, som de sigtede mener at have med den 46-årige mand.

De sigtede fremstilles i grundlovsforhør kl. 10.45 i retten i Aarhus.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere