To mænd fængslet efter røveri: Afpressede og slog 53-årig

En 47-årig og en 30-årig er blevet varetægtsfængslet og sigtet for at røve en 53-årig mand

En 53-årig mand fik tæsk og blev afpresset, da to voldelige gerningsmænd røvede ham i en lejlighed.

Politiet mistænker en 47-årig og en 30-årig mand for at så bag. De er begge blevet varetægtsfængslet i 15 dage efter at være blevet fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre mandag.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

De nægtede sig begge skyldige, da de to sigtede i sagen blev anholdt søndag.

Ifølge politiets døgnrapport skete det voldelige røveri i en lejlighed på Provst Bentzons Vej i Søborg, hvor den 53-årige mand angiveligt blev afpresset af den 30-årige og den 47-årige, og den 30-årige skulle have påstået, at den 53-årige skyldte ham penge.

Den 53-årige blev angiveligt afpresset ved, at den 30-årige stak den forurettede flere slag og knytnæveslag i hovedet. Til sidst gav den 53-årige den 30-årige sin mobiltelefon, kontanter, kreditkort og personlige effekter, skriver politiet om hændelsen.

Både den 53-årige og de to mistænkte voldsmænd kørte bagefter sammen videre til den 53-åriges hjem.

Politiet blev tilkaldt og troppede op til bopælen, hvor de to mistænkte mænd sad i deres parkerede bil ude foran den 53-åriges hjem.

Her blev de begge sigtet og anholdt omkring klokken 15.45 søndag for overtrædelse af straffeloven, som de begge nægter.

Den 30-årige blev også sigtet for narkokørsel, fordi politiet mente, han virkede påvirket. Han nægter sig også skyldig i narkokørsel, men erkender at have kørt uden førerret, som han også er sigtet for.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere