To mænd sigtet for dobbeltdrab

Politiet har anholdt to personer i sagen, hvor to mænd blev fundet dræbt i en brændende bil i Sorø natten til lørdag

Se den udbrændte bil her.

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har netop offentliggjort, at man har anholdt to mænd i sagen om den brændende bil ved Kalundborgvej i Sorø natten til lørdag.

Efter omfattende efterforskning i sagen i løbet af lørdagen kunne politiet således anholde to mænd, som er blevet sigtet for at have slået de to mænd i bilen ihjel.

- Vi har efterforsket meget intenst dagen igennem. I kombination med de spor, vi har sikret ved vores gerningsstedsundersøgelse, gav det et gennembrud i aftes, siger siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands- og Lolland Falsters til Ekstra Bladet.

Anholdelserne foregik uden dramatik, skriver politiet.

Den udbrændte bil fra Sorø, hvor to personer blev fundet dræbt. (Foto: Lind Foto)
Den udbrændte bil fra Sorø, hvor to personer blev fundet dræbt. (Foto: Lind Foto)

De to anholdte er henholdsvis 19 og 22 år gamle og kommer fra lokalområdet. Mændene endnu ikke blevet afhørt, og politiet kan derfor ikke komme nærmere ind på detaljerne i efterforskningen.

De to mænd fremstilles i grundlovsforhør søndag klokken 14 ved retten i Nykøbing Falster, hvor de vil blive begæret varetægtsfængslet.

Se mere video på localeyes.dk

Pårørende ved gerningsstedet

Flere pårørende har i løbet af søndagen været forbi gerningsstedet med blomster og lys. Et brev med teksten 'Du var min højre hånd. Pas på mig deroppefra. Savner dig', som er underskrevet af en kvinde, er også blevet lagt på stedet.

Politiet har endnu ikke fastslået identiteten på de afdøde, som ifølge obduktionen blev dræbt ved skud.

- Vi har en idé om, hvem de er, men jeg kan ikke melde noget ud, før vi er helt sikre på identiteten. Det sker formentlig først i næste uge, siger Søren Ravn.

Se også: Politi om fund af to døde: Ikke nogen trafikulykke

Der er sandsynligvis tale om drab, da to personer blev fundet i brændende bil i Sorø i nat. (Foto: Lind Foto) 112 - 12. sep. 2015 - kl. 15:36 Politi om udbrændt bil: Efterforskes som dobbeltdrab

112 - 12. sep. 2015 - kl. 09:04 To personer fundet døde i brændende bil

Se billeder fra området her. (Video: Local Eyes)

1 af 2 Flere pårørende var i løbet af søndagen forbi gerningsstedet i Sorø. (Foto: Per Rasmussen)
2 af 2