To mænd skudt i opgang: Politiet undersøger krykker

Politiet undersøger alle muligheder - blandt andet banderelationer

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Kender du noget til sagen? Tip os på mail til 1224@eb.dk eller sms til 1224 (koster alm. takst),

To mænd blev i nat skudt i en opgang i Helsingør.

Den ene er ramt i brystet og begge ben, mens den anden er ramt i det ene ben.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse

Begge ofre, som er anden etnisk herkomst end dansk, blev bragt på hospitalet til behandling og er nu meldt uden for livsfare. Tidligt søndag morgen har det dog ikke været muligt at afhøre dem endnu, oplyser vagtchef Henrik Alstrup til Ritzau.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Undersøger banderelationer
De formodede gerningspersoner løb efterfølgende fra gerningsstedet via Sydvej til Rønnebær Allé, hvorfra de kørte mod boligområdet Vapnagaard i en mørk bil, muligvis en VW Passat.

Det har tidligt søndag morgen ikke været muligt at få svar fra Nordsjællands Politi på, om gerningsmændene er pågrebet.

- Det er endnu for tidligt at sige, hvad der ligger til grund for hændelsen, herunder om det er banderelateret, men vi undersøger alle muligheder og motiver, når det drejer sig om noget så alvorligt som skyderi, fortæller vicepolitiinspektør Finn Bernth Andersen fra Nordsjællands Politi.

Se også: To personer er blevet ramt af skud

Der blev ifølge anmeldelsen affyret mellem syv og ti skud i opgangen på Sydvej i den nordsjællandske by.

Politiet har hele natten arbejdet på at sikre spor på stedet.

Krykker
Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet især har knoklet indenfor indgangsdøren til opgangen.

- Det er der, de angiveligt er blevet skudt. Det er uklart, om de har været på vej ned eller op, fortæller Ekstra Bladets udsendte, som tilføjer, politiet blandt andet har sikret et par krykker fra opgangen, hvor skyderiet fandt sted:

- Jeg ved så ikke, om de tilhører et af ofrene.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Ifølge politianmeldelsen var der tale om tre ofre, men da politiet nåede frem til stedet viste det sig altså , at der var tale om to ofre.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Anmeldelsen om skudepisoden indløb til Alarmcentralen klokken 00.29 søndag morgenen.

Ekstra Bladet følger sagen.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Kender du noget til sagen? Tip os på mail til 1224@eb.dk eller sms til 1224 (koster alm. takst),

1 af 10 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 10 (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 10 (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 10 (Foto: Kenneth Meyer)
5 af 10 (Foto: Kenneth Meyer)
6 af 10 (Foto: Kenneth Meyer)
7 af 10 (Foto: Kenneth Meyer)
8 af 10 (Foto: Kenneth Meyer)
9 af 10 (Foto: Kenneth Meyer)
10 af 10 (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere