To motorcykel-betjente hårdt såret: Kørt ned af BMW

En 29-årig mand kørte angiveligt bevidst ind i to motorcykel-betjente i nærheden af Paris - begge betjente blev alvorligt såret

To motorcykel-betjente blev kørt ned af en 29-årig mand i en BMW. Foto: Ritzau Scanpix.
To motorcykel-betjente blev kørt ned af en 29-årig mand i en BMW. Foto: Ritzau Scanpix.

En 29-årig mand er i byen Colombes tæt ved Paris blevet anholdt og sigtet for mandag eftermiddag i sin BMW at have kørt ind i to motorcykel-betjente, der blev hårdt såret i forbindelse med den alvorlige episode.

Den mistænkte BMW-fører er af den franske avis Le Parisien blevet identificeret som den 29-årige Yossef T.

En af motorcykel-betjentene blev alvorligt skadet i hovedet, mens den anden har alvorlige skader på sine ben og på sit bækken. De er dog begge uden for livsfare.

Det skriver flere franske medier heriblandt Le Parisiene, Le Figaro og Actu

Her er franske politifolk ved at undersøge gerningsstedet i Colmbes. Foto: Ritzau Scanpix.
Her er franske politifolk ved at undersøge gerningsstedet i Colmbes. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Den franske politi-organisation Synergie Police har også  lagt et opslag ud på Twitter om den voldsomme episode. Her skrives følgende:

'To motorcykel-betjente er hårdt sårede, efter at de bevidst blev ramt af en person i en bil, der også kørte ind i en politibil. Vores tanker går til vores kolleger'.

artiklen fortsætter under billedet

I den mistænktes bil blev der ifølge Le Parisien fundet en kniv og et brev, der forklarede hans aktion. Youssef T er ukendt for den franske efterretningstjeneste, men er tidligere blevet idømt samfundstjeneste i forbindelse med en voldssag i 2008.

Anklagemyndigheden for den nationale terrorbekæmpelse i Frankrig vil muligvis også se nærmere på episoden for at undersøge, om episoden eventuelt  kan være terror-relateret.

Den franske indenrigsminister Christophe Castaner har også lagt et opslag ud på Twitter, hvor han skriver følgende:

'Mine tanker er hos de to sårede politibetjente.'

Indenrigsministeren tilføjede også, at han håber at efterforskningen vil afsløre motivet bag den mistænktes handling.

 

1 af 3 Her er franske politifolk ved at undersøge gerningsstedet i Colmbes. Foto: Ritzau Scanpix.
2 af 3 To kvindelige betjente er i gang med at undersøge gerningsstedet. Foto: Ritzau Scanpix.
3 af 3 To motorcykel-betjente blev kørt ned af en 29-årig mand i en BMW. Foto: Ritzau Scanpix.