To personer anholdt: 15-årig død efter at have spist takeaway

Pigen fik en voldsom allergisk reaktion efter at have spist indisk takeaway. To dage senere døde hun

15-årige Megan Lee døde nytårsdag af en allergisk reaktion. Hun havde spist indisk takeaway, hvor hun efterfølgende ikke var til at redde. Foto: All Over
15-årige Megan Lee døde nytårsdag af en allergisk reaktion. Hun havde spist indisk takeaway, hvor hun efterfølgende ikke var til at redde. Foto: All Over

Den 15-årige Megan Lee fra Lancashire i England døde nytårsdag af en voldsom allergisk reaktion efter at have spist indisk takeaway.

Nu er to mænd anholdt i sagen og sigtet for uagtsomt manddrab.

Det skriver The Guardian.

De to mænd arbejder begge ved det indiske spisested i Hyndburn, som Megan Lee havde spist mad fra flere gange før. De to mænd på henholdsvis 37 og 38 år er stadig i politiets varetægt og bliver afhørt i sagen.

Obduktionen af den 15-årige pige har fundet sted, men de fulde resultater af dødsårsagen er endnu ikke offentliggjorde. Hun døde to dage efter, hun havde spist måltidet.

I følge Metro var pigen allergisk overfor nødder, og denne allergi skulle tilsyneladende have gjort hende voldsomt syg, hvor efter hun straks blev kørt til hospitalet. Lægerne kunne dog ikke redde hende.

Forældrene: Vores hjerter er knust

I en udtalelse siger en talsmand fra politiet i Lancashire:

- 15-årige Megan Lee havde spist mad fra en indisk takeaway i Hyndburn fredag den 30. december, inden hun tilsyneladende fik en allergisk reaktion.

- Vores tanker går til pigens familie i denne ekstremt triste og svære tid.

Megan Lee's forældre udtrykker deres sorg over at have mistet deres datter gennem politiet i en meddelelse:

- Vores hjerter er knust over det pludselige tab af vores smukke datter. Megan var den bedste, mest kærlige datter og søster, som altid bar det smukkeste og smittende smil.

Helt præcist hvorfor de to medarbejdere er sigtet i sagen, vides endnu ikke.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere