To personer døde efter flystyrt på Fur

Et fly er styrtet ned. To er fløjet til hospitalet, og to andre døde på stedet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateret: Læs mere her.

Et mindre fly er styrtet ned på øen Fur i Limfjorden.

I den forbindelse er to personer omkommet. To øvrige personer er fløjet fra ulykkesstedet til Rigshospitalet.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

- Der er to omkomne. Og så er der to andre, som er fløjet til Rigshospitalet med helikopter, oplyser vagtchef Carsten Henriksen.

De overlevende er fløjet til hospitalet med brandsår, oplyser vagtchefen. Vagtchefen kender ikke nærmere til deres tilstand.

De afdødes pårørende er ikke underrettet endnu.

Det er endnu uklart, hvordan flyet er styrtet ned.

- Vi kender ikke til omstændighederne endnu. Havarikommissionen er tilkaldt, og de vil undersøge stedet i løbet af aftenen, siger vagtchefen.

Anmeldelsen løb ind klokken 16.12. Politi og redning er på stedet.

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
 

Flyet er styrtet ned på Fur Flyveplads. Det oplyser ejeren af flyvepladsen, Poul-Erik Haubo.

- Der hænger et fly i et træ. Det er vist helt ødelagt, siger han til Ekstra Bladet.

Ejeren af flyvepladsen, der etablerede flyvepladsen for 27 år siden, så ikke selv flystyrtet. Han oplyser, der både af ambulance, brandvæsen og helikopter på stedet, og at politiet er på vej til flyvepladsen.

På fotos fra stedet ses en tung røgsky stige fra der, der må have været et fly.

Opdateres ....