To personer dræbt på amerikansk universitet

Gerningsmanden er angiveligt blandt de dræbte

Se video fra stedet her. (Video: AP)

Se video fra stedet herover

To personer er ramt af skud på det amerikanske universitet UCLA i Californien. Begge er omkommet som følge af skyderiet. Det beretter det amerikanske medie NBC News, som citerer lokale myndigheder.

Skyderiet skete angiveligt inde på universitetet i det område, hvor ingeniører studerer omkring klokken 10 om formiddagen lokal tid.

Det er uvist, om det er en person med tilknytning til stedet, der har skudt rundt, men lokale medier citerer en politibetjent for at sige, at der formentligt er tale om et selvmord og et drab.

Politiet havde lukket hele universitetsområdet ned for at efterforske. Et nærliggende hospital og tre almindelige skoler i nabolaget var også lukket ned som følge af skyderiet.

Der er ifølge universitets hjemmeside 43.000 personer, der studerer på University of California, og lige nu sidder mange af dem i eksaminer.

Danske Morten Bay underviser på universitetet, og han var i gang med en forelæsning, da alarmerne pludseligt lød. På Twitter har danskeren skrevet: 'Er i gang med at undervise på UCLA, og vi ved ikke, hvordan vi låser vores bygning'.

Nedenfor kan I se universitetets opdatering:

Ekstra Bladet følger sagen..

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere