To personer drevet i land i redningsflåde på Ærø

To fiskere drev torsdag eftermiddag i land på Ærø i en redningsflåde 16 timer efter, at deres kutter brød i brand og gik ned

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To fiskere drev torsdag eftermiddag i land på Ærø i en redningsflåde 16 timer efter, at deres kutter brød i brand og gik ned.

Det oplyser Fyns Politi.

Politiet oplyser til fyens.dk, at der opstod brand i maskinrummet på kutteren Rikke Hansen 078 omkring midnatstid, da de befandt sig omkring 15-16 kilometer sydvest for Bagenkop på Langeland.

Her vurderede de, at de ikke kunne slukke branden, og da der ikke var nogen, der reagerede, da de affyrede et nødblus, besluttede de at forlade kutteren i en oppustelig redningsflåde.

Men da de ikke fik deres mobiltelefoner med, kunne de ikke ringe efter hjælp.

Ifølge politiet blev de meldt savnet ud på eftermiddagen torsdag, og Forsvarets Operationscenter skulle til at sætte en eftersøgning i gang.

Det nåede de dog ikke.

Ved 16-tiden torsdag lykkedes det nemlig at drive i land på den vestlige side af Ærø, hvorefter politi og redning blev tilkaldt.

- De var noget underafkølede, men de har det efter omstændighederne okay, siger vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi til fyens.dk.

Han fortæller, at de to mænd torsdag aften stadig befinder sig på sygehuset, efter de har brugt så mange timer på det kolde vand.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere