To personer frifundet i sag om bande-skyderi og påkørsel

En nu 24-årig mand, der selv blev alvorligt kvæstet efter et bandeopgør, er sammen med en anden frikendt for drabsforsøg

Efter episoden blev Hasle Ringvej afspærret i en periode, mens politiet arbejdede på stedet. Foto: Claus Bonnerup
Efter episoden blev Hasle Ringvej afspærret i en periode, mens politiet arbejdede på stedet. Foto: Claus Bonnerup

To personer kunne mandag forlade Retten i Aarhus som frie mænd. Begge var tiltalt i en sag om drabsforsøg under et bandeopgør i Aarhus. Det oplyser Berit Ernst, der er forsvarsadvokat for den ene tiltalte, en nu 24-årig mand.

De to mænd blev selv bevidst påkørt af en bil, hvor den nu 24-årige mand pådrog sig flere alvorlige skader; blandt andet flere brækkede ribben og punktering af begge lunger. Efterforskningen viste, at der kort før personpåkørslen var blevet skudt mod bilen fra en scooter

Episoden udspandt sig 3. januar 2017 klokken 19.45 i krydset Hasle Ringvej og Herredsvej. Efterfølgende fandt politiet flere patronhylstre i området.

Retten fandt det dog ikke bevist, at der var tale om skud affyret fra den scooter, der efterfølgende blev påkørt. 

- De kan ikke afvise, at der har været en anden scooter, og det har været fra den, skuddene er afgivet, siger Berit Ernst.

Ukendte gerningsmænd
Hun fortæller, at der desuden blev fundet en revolver tæt på scooteren, og det beviseligt ikke er det våben, der blev benyttet under skyderiet. Retten kom også frem til, at den særlige 'bandeparagraf', som kan forhøje straffen med indtil det dobbelte, ikke kunne anvendes under sagen.

- Selvom der var en konflikt mellem to grupper, kan man ikke lægge til grund, at de kunne forvente, at der ville blive brugt skydevåben, forklarer Berit Ernst.

Det kom frem i retten, at bilen ofte blev benyttet af medlemmer fra Brabrand-gruppen, men politiet har ikke fundet frem til, hvem der sad bag rattet, da skuddene faldt.

Af samme grund er ingen dømt for køre de to mænd ned, men det ændrede ikke på tilfredsheden hos de frifundne og forsvarsadvokaten:

- Jeg er glad for at kunne tage min klint med ud fra retten, siger Berit Ernst.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere