To personer fundet døde af skud

Hjemmeplejen har fundet to ældre mennesker døde i en privat bolig

Ved du noget, eller har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

To ældre personer er mandag morgen fundet livløse i en bolig i Vig i Nordvestsjælland.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Det var medarbejdere fra hjemmeplejen, der klokken 7.52 slog alarm, da de kom ind i huset og fandt den 84-årige mand og 81-årige kvinde livløse på gulvet.

Da ambulancepersonale og politi kom til stedet, blev de to personer, som boede sammen, erklæret døde. Man fandt også et skydevåben, hvilket er grund til, at politiet afspærrede området for at kunne foretage yderligere undersøgelser.

Politiet mistænker tragedie
Politiets kriminalteknikere og en retsmediciner har efter undersøgelser konkluderet, at den 84-årige mand formentlig har dræbt kvinden og derefter begået selvmord.

De to personer er nu kørt til retsmedicinsk institut, hvor der skal foretages en obduktion.

Manden havde jagttegn, og han havde derfor også et skydevåben i boligen.

Ekstra Bladet følger sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere