To personer fundet døde i brændende bil

Sydsjælland- Lolland-Falsters Politi har i nat fundet en brændende bil med to døde personer indeni

To personer blev tidligt lørdag morgen fundet døde i en brændende bil i Sorø.

Det oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn ved Sydsjælland- Lolland-Falsters Politi.

Se mere video på localeyes.dk

Se den udbrændte bil her. (Local Eyes).

- Vi får klokken 04.15 en anmeldelse fra vidne, som er kørt forbi en brændende bil på Kalundborgvej i Sorø. Da vi kommer derud, finder vi også to personer, som er omkommet, i bilen, siger han til Ekstra Bladet.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvad der er gået forud.

- Vi er nu i gang med kriminalteknikere på stedet for at undersøge, om der er tale om en ulykke, eller om der ligger noget andet bag, siger han.

Han kan derudover ikke sige noget om de omkomne endnu.

Nyt i sagen, vil blive meldt ud senere på dagen, oplyser han.