To personer fundet døde: Politiet udelukker ikke mord

Efterforskningen intensiveres nu, lyder det fra politikommisæren ved Syd- og Sønderjyllands Politi

To personer omkom tirsdag i en mistænkelig brand.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Tirsdag morgen rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en ejendom ved Blåvand i Sydjylland. Da myndighederne fik bugt med flammerne, blev to personer fundet døde på ejendommen.

Syd- og Sønderjyllands Politi kunne på stedet ikke fastlægge hverken brand- eller dødsårsagen, men understreger, at man undersøger brandstedet som et gerningsted.

24 timer efter branden, er man fortsat på bar bund i efterforskningen.

Det fortæller politikommissær Ole Hillerup over for JydskeVestkysten. Det var en nabo, som blev vækket af støj fra branden, som efterfølgende ringede 112.

Villaen ligger på Bytoften.

Mistænkelig
Politikommisæren understreger samtidig, at man efterforsker branden som mistænkelig. I ejendommen boede en 61-årig mand og en 85-årig kvinde. Politiet formoder, at der er tale om de to omkomne ved branden, men det er endnu ikke fastlagt.

Ifølge Ekstra Bladets kilde, hvis navn er redaktionen bekendt, boede der netop et ældre ægtepar i villaen.

- Ægteparret har boet i villaen i over 20 år, og ikke mindst manden er et kendt ansigt i byen på grund af den forretning, han driver, siger beboeren.

Ifølge politichefen er efterforskningen nu blevet intensiveret for at klarlægge, om der ligger en forbrydelse bag.

Se også: To fundet døde efter brand: Politi ikke sikre på identitet

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix 112 - 28. maj. 2019 - kl. 10:23 To personer omkommet i mistænkelig brand

Skærm

Hent flere
Hent flere