To personer klemt i alvorlig arbejdsulykke

Den ene er fløjet til Rigshospitalet, mens den anden er kørt i eskorteret ambulance til samme sted

De to mænd blev klemt mellem to lastbiler, oplyser politiet (Foto: Kenneth Meyer)

To personer er blevet alvorligt kvæstede i en arbejdsulykke i Ølstykke i Nordsjælland mandag formiddag. Det oplyser Nordsjællands Politi.

- De er blevet klemt mellem to lastbiler oppe ved virksomheden. Den ene er fløjet med helikopter til Rigshospitalet, mens den anden er kørt af sted i en eskorteret ambulance til Rigshospitalet, siger Ole Hestbæk, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi.

- Hvad er tilstanden på de to mænd?

- Jeg ved det endnu ikke, men når man sender dem af sted på den måde, så er det alvorligt, siger vagtchefen.

Indtil nu har politiet brugt mest tid på redning af de to personer.

- Og nu skal vi afhøre vidner og undersøge omstændighederne nærmere, siger Ole Hestbæk til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet følger sagen..

Den ene af de fastklemte personer blev fløjet til Rigshospitalet. Den anden blev kørt i en eskorteret ambulance til samme sted (Foto: Kenneth Meyer)
Den ene af de fastklemte personer blev fløjet til Rigshospitalet. Den anden blev kørt i en eskorteret ambulance til samme sted (Foto: Kenneth Meyer)