To personer kvæstet i ulykke på Sjælland

Tre biler er kørt sammen ved Sorø på Sjælland. To personer er kvæstet ved ulykken, oplyser politiet

Redningsmandskab arbejder netop nu på stedet, hvor tre personbiler kørte sammen mandag eftermiddag (Foto Michael Nordborg / alarm112danmark.dk)
Redningsmandskab arbejder netop nu på stedet, hvor tre personbiler kørte sammen mandag eftermiddag (Foto Michael Nordborg / alarm112danmark.dk)

Tre personbiler har mandag eftermiddag været involveret i en voldsom ulykke på Sorøvej ved Stenlille nord for Sorø.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi, Søren Østervig til Ekstra Bladet.

- Ved ulykken er to personer kommet til skade. En af personerne er værre tilredt end den anden, men det er endnu for tidligt at uddybe deres tilstand, lyder det fra vagtchefen.

Ulykken skete kørt før klokken 15.30 og redningsmandskab arbejder netop nu på at redde to fastklemte personer ud.

- Vejen er spærret og man afventer bilinspektører, lyder det fra Søren Østervig.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorfor de tre biler bragede sammen, men vagtchefen oplyser, at landevejen ved ulykkesstedet slår et lille sving, men om det er årsagen, er uvist.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere