To personer omkommet i voldsom færdselsulykke

To personer er omkommet, da de blev påkørt bagfra på Hodsagervej mellem Feldborgvej og Viborgvej. Der var flere børn i en af bilerne. En person er anholdt

En kvinde og en pige har mistet livet i en voldsom ulykke øst for Holstebro i Midtjylland. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
En kvinde og en pige har mistet livet i en voldsom ulykke øst for Holstebro i Midtjylland. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Ved du noget om sagen, eller var du vidne til episoden, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Sidste: Midt og Vestjyllands Politi oplyser tidligt mandag morgen, at der ikke er nyt omkring den ni-årige drengs tilstand. Politiet kunne ikke oplyse nærmere om relationerne mellem de dræbte og kvæstede.

Midt- og Vestjyllands Politi modtog søndag klokken 10.39 en anmeldelse om et alvorligt sammenstød mellem to personbiler.

De melder, at to personer er omkommet i uheldet. En person er anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab.

Der er tale om to biler af mærkerne Ford Mondeo og Citroen C1, som er stødt sammen.

Ulykken skete på Hodsagervej ved Brogårdvej ved Hodsager i Midtjylland tæt på Holstebro. Vidner oplyser til politiet, at en personbil holder og venter på at dreje til venstre ad Brogårdvej fra Hodsagervej, da den bliver påkørt bagfra af en anden personbil.

I bilen sad en voksen kvinde og tre børn. Den 41-årige kvinde, der var fører af bilen, og en syvårig pige blev dræbt på stedet. En niårig dreng er svært tilskadekommen, mens en anden syvårig pige er lettere tilskadekommen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser samtidigt, at den den 24-årige mandlige fører af den anden bil også er lettere tilskadekommen. Han er nu anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab. Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag 10. december.

Politiet oplyser også, at familien til de dræbte er underettet. Vejene er ved 15.30-tiden igen åbent for trafik, lyder det videre fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Oprydningsarbejdet er søndag eftermiddag i gang ved T-krydset ved Hodsagervej og Brogårdvej vest for Hodsager. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Oprydningsarbejdet er søndag eftermiddag i gang ved T-krydset ved Hodsagervej og Brogårdvej vest for Hodsager. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

 Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere