To personer ramt af skud i København

Der er affyret skud på Tagensvej i København - ingen personer er i livsfare

Ved du noget om sagen? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os dit tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Politiet er lørdag aften talstærkt til stede på Nørrebro i København efter en skudepisode på Tagensvej ud for nummer 77.

Se mere video på localeyes.dk.

Det oplyser Københanvs Politi til Ekstra Bladet.

- Det jeg kan sige lige nu er, at der er blevet affyret skud, og to personer er blevet ramt. Der er ikke nogen, der har været i livsfare, fortæller Lars Westerweel, vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Skudepisoden fandt sted kort før klokken 19.20, hvor politiet blev alarmeret, og de var kort efter massivt til stede på vejen.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om identiteten på de to ramte personer og ej heller om de formodede gerningsmænd.

Beboer hørte skud
En beboer på Tagensvej fortæller, at en stor flok betjente samlet på vejen for at lede efter spor, og en hundepatrulje er også kommet til stedet.

- Jeg hørte noget larm, så det har nok været et par skud, eller hvad det nu var. Men jeg lagde ikke så meget mærke til det, før der så begyndte at komme rigtig meget politi til stedet også, siger beboeren, der ønsker at være anonym.

Store dele af Tagensvej blev lagt øde, efter at politiet afspærrede en strækning på omkring 200 meter. (LÆSERFOTO)
Store dele af Tagensvej blev lagt øde, efter at politiet afspærrede en strækning på omkring 200 meter. (LÆSERFOTO)
 

Han fortæller, at den store gruppe af 8-9 betjente søger i området, og han overhørte en betjent fortælle over radioen, at en bil var set flygte fra området i høj fart.

Mindst otte patruljevogne
Ifølge Ekstra Bladets journalist på stedet er der mindst seks patruljevogne til stede i området, og omkring 200 meter af Tagensvej er spærret af foruden flere sideveje.

Foto: Camilla Marie Nielsen
Foto: Camilla Marie Nielsen
 

Kort tid efter politiet ankom på stedet begyndte det hurtigt at rygtedes blandt folk på gaden, at der var tale om et skyderi, men betjentene på stedet ønskede ikke at uddybe oplysningerne over for Ekstra Bladets journalist.

Ekstra Bladet følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere