To personer skudt i Gøteborg

I den svenske storby Gøteborg er to personer søndag blevet skudt ved et pizzeria

Foto: Adam Ihse / TT/Ritzau Scanpix
Foto: Adam Ihse / TT/Ritzau Scanpix

To personer er søndag blevet skudt på gaden ved et pizzeria i Gøteborg-bydelen Biskopsgården. En person er blevet dræbt.

Det oplyser svensk politi ifølge de svenske medier herunder Expressen.

- Vi kan ikke sige så meget mere, end at to personer er blevet skudt i Biskopsgården. De er begge alvorligt sårede, udtalte vagthavende hos det svenske politi Johan Ljung ifølge Expressen, umiddelbart efter skyderiet havde fundet sted.

Personen som er blevet dræbt af skud er en mand midt i 20'erne, skriver det svenske medie.

- Der var en forbipasserende, der fik øje på en livløs person på jorden og hørte samtidig nogen råbe 'ring til en ambulance,' og derefter fik personen syn på den anden sårede, siger Christian Fuxborg, der er talsmand for det lokale politi, ifølge Expressen.

Politiet oplyser desuden, at skyderiet muligvis kan have forbindelse til en større bandekonflikt i Gøteborg.

Det vides dog ikke med sikkerhed, og derfor er det svenske politi lige nu i gang med at efterforske skyderiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere