To personer stukket ned foran supermarked

En blev ramt i øret, den anden blev ramt i låret

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To personer har været udsat for et knivstikkeri foran et supermarked i Herning fredag aften.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 19.28.

Der er tale om et grupperingsopgør, fortæller vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- En er stukket i øret og en anden i låret, siger vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørrum.

Ingen er i livsfare, og begge personer er bragt til sygehuset.

- Det er ikke umotiveret vold mellem to grupperinger, der modvilligt medvirker.

- Det vil sige, at de ikke vil fortælle noget om det til nogen som helst, siger vagthavende.

Politiet ønsker hverken at oplyse navn eller køn på de to personer af hensyn til efterforskningen.