To politifolk og en tilfældig forbipasserende dræbt i Belgien

To politifolk er blevet skudt i Liége i Belgien, men gerningsmanden er nu neutraliseret, oplyser den statslige tv-station RTBF ifølge Reuters.

En person er tirsdag formiddag blevet neutraliseret af belgisk politi, efter han skød og dræbte to politifolk og en tilfældigt forbipasserende i byen Liége.

Det oplyser den statslige tv-station RTBF ifølge Reuters.

Angiveligt skulle han efterfølgende have løbet ind på en skole, hvor han forsøgte at tage en rengøringsdame som gidsel. Det lykkedes dog politiet at dræbe gerningsmanden.

Det er fortsat uklart, hvad der har ført op til den dramatiske episode, men den belgiske anklager, der særligt tager sig af terrorsager, har overtaget sagen om skudangrebet i Liège, siger en embedsmand til AFP.

- Der er elementer, som peger i retning af, at dette er en terrorhandling, siger Eric Van Der Sypt, som er talsmand for Belgiens føderale anklagemyndighed.

Foruden de tre dræbte, skulle  en anden person være såret. Det skriver Het Laatste Nieuws.

Herunder kan skuddene tydeligt høres

Liéges borgmester har kort før klokken 12 skrevet følgende på Twitter om episoden.

- Gerningsmanden neutraliseret. Situationen er under kontrol. Børn er i sikkerhed.

På sociale medier er der lagt fotos ud af folk, som søger i sikkerhed under angrebet på Lièges centrale boulevard d'Avroy, mens der høres skud og sirener i baggrunden.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Ritzau/Scanpix
Foto: Ritzau/Scanpix
 

En video viser to politifolk i skudsikre veste gå i position.

Industribyen Liège, der ligger tæt på den tyske grænse i en fransktalende region, var også scene for et skudangreb i 2011, hvor en bevæbnet mand dræbte fire mennesker og sårede over 100, inden han skød sig selv.

Der har været forhøjet alarmberedskab i Belgien, siden jihadister fra Islamisk Stat baseret i Bruxelles var involveret i angreb i Paris i 2015, hvor 130 blev dræbt og i Bruxelles i 2016, hvor 32 blev dræbt.

Se flere billeder fra området umiddelbart efter skyderiet herunder

Foto: Ritzau/Scanpix
Foto: Ritzau/Scanpix

Foto: Ritzau/Scanpix
Foto: Ritzau/Scanpix

Foto: Ritzau/Scanpix
Foto: Ritzau/Scanpix

Foto: Ritzau/Scanpix
Foto: Ritzau/Scanpix

Foto: Ritzau/Scanpix
Foto: Ritzau/Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere